Opskrift på butter chickenHer får du opskriften på en rigtig Indisk klassiker. Den har masser af varme og smag fra alle de fantastiske krydderier. Smør mør kylling i en lækker cremet og helt fløjlsblød sauce. Serveret sammen med nogle kogte ris og hjemmelavet naan brød, så bliver det tikke meget bedre.
Rens kyllingebrysterne for sener og fedt. Skær dem i mundrette bidder og stil dem til siden.
Nu skal marinaden til kyllingen laves. Skræl den friske ingefær og riv den fint. Pil hvidløgne og riv dem ligeledes fint. Kom derefter begge dele op i en stor skål sammen med de andre ingredienser til marinaden.
Rør marianden grundigt sammen og tilsæt stykkerne af kyllingebryst. Vend det grundigt rundt, så marinaden bliver godt fordelt. Kom husholdningsfilm over skålen, og stil den på køl i en times tid (eller længere) inden det skal bruges.
Når kyllingen har trukket i køleskabet, er det tid til at begynde på at lave retten færdig. Pil løgene, del dem i 2 og skær dem i tynde skiver. Pil hvidløgene og ingefæren og riv det fint.
I en stor pande, eller gryde varmes halvdelen af smørret op til middelhøj varme.
Kom kyllingen i sammen med marinaden og svits nu kyllingestykkerne til de er brunet let af. Hæld det hele op i en skål, dæk det til, og stil det til siden.
Kom resten af smørret i gryden og varm det op til middel varme. Kom skiverne af løg i og svits dem nu i 5 - 10 minutter, eller til de begynder at tage lidt farve.
Kom tomatpure, stødt spidskommen, garam masala samt brun farin i gryden og svits det sammen med løgene i 2 - 3 minutter. Derefter kommes det fintrevne hvidløg og ingefær i, og det svitses sammen yderlige et lille minut.
Nu skal der tilsættes tomatpassata og piskefløde til gryden. Bring det i kog, skru ned for varmen, og lad det simre sammen i ca. 5 minuter. Nu skal saucen blendes med en stavblender, den skal blendes til den er helt glat. - Du kan også hælde saucen i en almindelig blender og gøre det samme. Efterfølgende skal den hældes tilbage i gryden igen.
Varm saucen op igen til den simrer, og tilsæt nu kyllingen sammen med saft og kraft fra skålen. Lad det simre i gryden i ca. 10 minutter. Smag det til med salt, peber og eventuelt mere sukker.Den bedste Butter Chicken er nu klar til servering, men kan sagtens stå og simre ved svag varme i længere tid med låg på.