Nem opskrift på æbler med gele til andestegen eller julemiddagen. Æblerne giver et frisk pust til den ellers tunge mad, og de er skønne at servere til både jul og Mortensaften. Du kan nemt koge æblerne dagen før, og lade dem trække i lagen i køleskabet til de skal fyldes med ribsgele og serveres.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet tid 20 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
4æbler, Cox Orange eller ligende
1lvand
½citron, saften
2dlsukker
2tsk vaniljepasta, eller 2 vaniljestænger
1dlribsgele
Sådan gør du
Fyld vand i en gryde, og tilsæt citronsaft.
1 l vand, ½ citron
Skræl æblerne, fjern kernehuset, og halver æblerne. Efterhånden som du får skrællet æblerne, lægges de i gryden med vand/citron.
4 æbler
Når du har skrællet alle æblerne, tilsættes sukker og vaniljepasta, og vandet koges op.
2 dl sukker, 2 tsk vaniljepasta
Når vandet koger, skrues ned på lav varme, og æblerne simrer 4-5 minutter i det kogende vand.
Efter 4-5 minutter slukkes for varmen, og æblerne køler ned i lagen hvis du har tiden til at vente det. Det gør at de trækker lidt ekstra smag.
Ved servering tages æblerne op af lagen, lægges på et serveringsfad, og fyldes med cirka 1 spsk ribsgele pr halve æble. Nu er æblerne klar til servering.
1 dl ribsgele
Noter
Ingrediensnoter
Æbler - Jeg elsker at bruge Cox Orange, da de ikke smatter ud under kogningen, men andre faste sorter kan også bruges.Citronsaft - Er skøn i lagen, da den giver et syrligt pift til den søde lage. Derudover modvirker citronen at æblerne bliver brune efterhånden som du skræller dem.Sukker - Almindeligt hvidt sukker, alternativt kan du bruge en rørsukker.Vaniljepasta - Eller korn fra en vaniljestang. Vanilje og æbler passer bare godt sammen, og jeg vil ikke undvære vanilje i lagen her.Ribsgele - Det er at foretrække at bruge en hjemmelavet, men du kan også sagtens bruge et glas købt i supermarkedet.
Servering
Jeg kan bedst lide sukkerkogte æbler med gele kolde, så jeg laver dem gerne i god tid, så de kan nå at køle helt ned. Nogen vil helst spise dem lune, begge dele fungerer fint.
Forberedelse
Du kan sagtens lave æblerne klar dagen før. Følg bare opskriften, og lad dem køle ned i kogelagen. Sæt herefter gryden med låg på i køleskabet, og lad dem stå i lagen til næste dag, hvor de tages op og fyldes med ribsgele inden servering.