Svampet kage med squash og valnødder og flødeostecreme på toppen. Den er perfekt krydret og lækker og svampet, og er en skøn efterårskage for hele familien.
Pisk brun farin og blødt smør i tern godt sammen. Sukkeret skal gerne være opløst i smørret før du går videre. Tilsæt herefter æggene, og pisk godt mellem hvert æg til dejen er luftig og bliver mere hvid. Tilsæt vaniljepasta, salt, kardemomme, allehånde og kanel.
270 g brun farin, 120 g smør, 4 æg, 1 tsk vaniljepasta, ½ tsk salt, 2 tsk kanel, 1 tsk allehånde, 1 tsk kardemomme
Sigt bagepulver, natron samt hvedemel ned i dejen, og vend dejen sammen. Tilsæt så groftrevet squash og grofthakkede valnødder, og vend dejen sammen til en jævn dej.
1 ½ tsk bagepulver, 2 tsk natron, 275 g hvedemel, 100 g valnødder, 400 g squash
Smør en springform på 24 cm i diameter, og hæld dejen i. Bag kagen i 40-45 minutter ved 180 grader almindelig over- og undervarme. Stik i kagen med en kødnål eller gaffel for at se om den er færdigbagt. Der skal ikke hænge dej på nålen når du trækker den op af kagen igen.
Lad kagen køle lidt ned inden du tager den ud af springformen. Læg den på en bagerist med toppen nedad, og lad den køle ned. Når kagen er helt afkølet pyntes den med flødeostglasur.
Flødeostglasuren laves ved at røre flødeost med flormelis, vanilje og citronsaft samt skal. Smag til undervejs og tilsæt evt. mere citronsaft eller flormelis. Jeg synes godt den må være lidt syrlig.
200 g neutral flødeost, 50 g flormelis, 1 tsk vaniljepasta, 1 citron
Fordel flødeostecremen på toppen af kagen, og pynt eventuelt med lidt ekstra hakkede valnødder.
Valnødder
Noter
Ingrediensnoter
Squash - Hvis der er meget væske i dine sqaush, kan det være en god ide at vride dem i et klæde inden de kommer i dejen. Ellers kan du risikere at dejen bliver for våd.Valnødder - Du kan godt springe valnødderne over hvis du ikke kan lide dem eller tåler dem. De giver dog et skønt knas i kagen, og smagen passer godt til den krydrede kage.
Opbevaring
Opbevar kagen på køl når du har toppet den med flødeostcremen. Tag den gerne ud en halv time inden den skal spises, så den ikker kold.