Nemme og lækte stegte æg lavet i airfryeren. Server dem for eksempel med sprød bacon til morgenmad, på rugbrød til frokost eller sammen med en omgang biksemad til aftensmaden.
Spray bunden af airfryerkurven med olivenolie, og sæt kurven i airfryeren.
Olivenolie
Tænd maskinen på 180 grader og sæt tiden på 2 minutter på "Airfry"-funktionen. Luk skuffen og start airfryeren, så den kan varme op.
Mens maskinen varmes op, slås æggene ud i en skål.
2 æg
Når airfryeren er varm, hældes æggene ned i bunden af airfryeren. Sæt airfryeren på 180 grader og 4 minutter på "Airfry"-funktionen.
Efter 4 minutter har du lækre spejlæg med en fast hvide mens blommen stadig er blød. Vil du have en mere fast blomme kan du give dem 1 minut mere.
Krydder de færdige spejlæg med salt og peber og server straks.
Salt, Peber
OBS: Der er stor forskel på airfryere. Denne opskrift er lavet i vores Cosori Dualblaze, og her er 4 minutter perfekt til æg når airfryeren er varm. Har du en anden model, skal tiden måske justeres, så hold øje med æggene første gang du laver opskriften, indtil du ved hvilken tid der passer til din maskine, og den måde du gerne vil have æggene tilberedt på.
Noter
Ingrediensnoter
Æg - Helt almindelige friske æg.Olie - Du skal bruge lidt olie til at spraye i bunden af kurven og også til formen hvis du bruger en form. Ofte laver vi bacon i airfryeren først, og så steger vi æggene direkte i fedtet fra baconen.
Husk opvarmning
Varm airfryeren op inden du kommer æggene i, så er det nemmere at få æggehviden færdig inden blommen bliver helt hård. Vi kan nemlig godt lide en lidt flydende æggeblomme i vores spejlæg.
Antal æg
Du kan lave så mange som du kan få ned i bunden af din airfryer. Det gør ikke noget at de vokser sammen, du kan bare tage dem alle ud og skære dem fra hinanden bagefter. Tilberedningstiden kan dog godt variere lidt hvis du laver mange på en gang. Vi laver ofte 8 af gangen, og det går helt fint i vores Cosori Dualblaze (reklamelink)