Opskrift på vaniljeisNem og cremet hjemmelavet is med vanilje. En hjemmelavet vaniljeis er skøn at servere som dessert med en chokolade eller karamel sauce, eller ovenpå et stykke brownie eller æblekage. Du kan nemt lave isen i god tid, og den vil med garanti være et hit hos børn og voksne.
Kom sødmælk, piskefløde, korn fra vaniljestængerne og de tomme vaniljestænger i en gryde og opvarm væsken til cirka 90 grader. Det skal ikke op at koge, men tages af lige før kogepunktet.
Pisk i mens æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps.
Tilsæt den varme flødeblanding til æggesnapsen lidt af gangen mens du pisker. Pisk til du har en jævn masse.
Hæld ismassen tilbage i gryden, og varm ismassen op under omrøring til den når 85 grader. Brug et termometer for at holde øje med temperaturen.
Når massen når 85 grader, tages den af varmen, hældes i en plastbeholder og køler ned. Sæt ismassen i køleskabet til den er helt kold. Det tager cirka 3-4 timer, men den bliver kun bedre af at stå til næste dag. Lad den tomme vaniljestang ligge i og give smag.
Nu skal isen fryses. Fjern vaniljestangen, og hæld massen igennem en si og over i ismaskinen. Kør isen 45-60 minutter på ismaskinen, herefter kommes den i en form og så i fryseren. Alternativt kan du lave denne is uden ismaskine ved at komme den i fryseren i 3-4 timer. Rør i isen hver halve time for at undgå for mange iskrystaller.
Server din is som en lækker dessert, for eksempel med friske bær eller brownie.