Opskrift andebryst sous videI sous vide kan du nemt lave mørt, saftigt og perfekt rosa andebryst hver eneste gang. Det er lækkert at servere til Mortensaften eller jul. Du kan sagtens servere andebryst hele året rundt, og det er noget man aldrig bliver træt af at sætte tænderne i.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 2 timert
Samlet tid 2 timert15 minuttermin
Antal 3personer
Ingredienser
2andebryster
Salt
Peber
2laurbærblade
Krydderurter eller krydderier efter eget valg, fx. rosmarin, timian, appelsinskal, nelliker eller stjerneanis.
Sådan gør du
Start med at fjerne evt. urenheder eller sener på kødsiden af andebrystet. Herefter skal du ridse fedtet i to retninger så det bliver små tern (rids ned til kødet, men undgå at skære i kødet). Gnid oversiden ind i groft salt.
Vend brystet om. Krydder kødsiden med salt og peber. Kom andebrystet i en vakuumpose sammen med et laurbærblad og evt. andre krydderier eller krydderurter. Vakuumpak brystet.
Giv andebrystet 2 timer ved 58 grader i sous vide for et rosa andebryst (brug 56 grader for rød og 62 grader for gennemstegt).
Efter 2 timer tages posen op og andebrystet køles hurtigt ned under rindende vand. Det kommes herefter i køleskabet hvis det ikke skal spises med det samme.
Inden servering tages andebrystet ud af vakuumposen (husk at gemme saften til sovsen) og tørres af i køkkenrulle. Steg herefter skindet sprød på en meget varm pande eller på grillen.
Lad andebrystet trække 5 minutter og skær det herefter i passende skiver og server straks.