Opskrift på tarte tatinKlassisk tarte tatin med æbler, er en Fransk æbletærte med karamel. Den er bagt på hovedet i en pande i ovnen, og så smager den fantastisk godt. Sprød mørdej, og syrlige æbler i en dejlig sød og let bitter karamel.
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Afkøling 15 minuttermin
Samlet tid 1 timet15 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
Mørdej
150gsmør, koldt
250ghvedemel
50gflormelis, udelad hvis æblerne er søde
1knspsalt
1æg
Fyld
4æbler, gerne sylige
1spskcitronsaft
125gsukker
60gsmør
1vaniljestang
Sådan gør du
Mørdej
Det kolde smør smuldres ud i hvedemelet, det plejer jeg at gøre i en foodprocessor. Når smørret er smuldret i i melet tilsættes flormelis, salt og et æg. Kør dejen igen til den samler sig til en sammenhængende klump.
150 g smør, 250 g hvedemel, 50 g flormelis, 1 knsp salt, 1 æg
Dejen rulles herefter ud imellem 2 stykker bagepapir til den er 3-4 mm. tyk. Læg den derefter på køl i minimum 30 minutter.
Ovnen forvarmes til 185 grader sat op til almindelig ovn med over og undervarme.
Fyld
Æblerne skrælles og skæres i passende både, pres en smule citronsaft ud over æblebådene så de ikke bliver brune.
4 æbler, 1 spsk citronsaft
I en pande (25 cm i diameter) der tåler ovn smeltes sukker ved middel varme til det er helt smeltet og bliver gyldent, tilsæt smørret og rør det sammen med det smeltede sukker til det bliver en sammenhængende karamelmasse og skru derefter lidt ned for varmen. - Undgå at røre i sukkeret når det skal smelte.
125 g sukker, 60 g smør
Kom vaniljekorn og den flækkede vaniljestang i, og læg derefter æblebådene i panden, skru ned for varmen og lad dem stå og boble i karamellen i ca. 5 minutter. Sluk derefter for panden og lad det hele køle ned i ca. 15 minutter.
1 vaniljestang
Kom derefter mørdejen over og tryk den forsigtigt ned i siderne, prik derefter huller i dejen med en gaffel, så dampen kan slippe ud. Kom panden i den forvarmede ovn. Tilbered nu æbletærten i ca. 30 minutter, eller til mørdejen er blevet helt gylden.
Tag panden ud af ovnen og lad tærten køle af i 10 - 15 minutter, læg derefter en tallerken over og vend tærten ud på fadet så mørdejen er i bunden.