Opskrift på chokoladepindeDet er nemt at lave chokoladepinde til varm kakao. Du kan pynte dem som du har lyst til, og så er det altid nemt og hurtigt at lave en kop varm chokolade.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 8stk
Udstyr
Silikoneform
Ispinde
Ingredienser
100ghvid chokolade
150gmørk chokolade
30gminiskumfiduser, eller almindelige klippet i mindre stykker
Krymmel
Sådan gør du
Tip til formen: Jeg har brugt en silikoneforn til minicanelles og ikke fyldt dem helt op. Du kan bruge andre typer af silikoneforme, isterningebakker eller sågar små shots glas. Formen skal selvfølgelig være godkendt til fødevarer.
Start med at temperere den hvide chokolade. Hak 2/3 af chokoladen groft og den sidste 1/3 fint. Smelt den grofthakkede del i mikroovnen eller over vandbad. Rør rundt hvert 15. sekund hvis du bruger mikroovn. Når chokoladen akkurat er smeltet, røres den finthakkede chokolade i, og chokoladen er nu klar til brug.
Fordel den hvide chokolade i silikoneformene, og lad den sætte sig. Sæt den eventuelt i køleskabet hvis det skal gå hurtigere.
Temperer nu den mørke chokolade på samme måde.
Fordel den smeltede mørke chokolade oven på den størknede hvide, og sæt en pind i hver form. Det er nemmest hvis chokoladen lige har stået et par minutter inden du stikker den i.
Pynt på toppen med skumfiduser og krymmel eller pynt efter eget valg.
Ved servering sættes chokoladepinden i en kop, og der hældes cirka 1,5 dl varm mælk hen over.