Annonce - I samarbejde med Wagyupusher.dkOpskrift på perfekt tilberedt grillet Wagyu RibeyeDenne opskrift er lavet med reverse sear-metoden hvor bøffen ved lav indirekte varme tilberedes til kernetemperatur, og efterfølgende brunes af ved høj varme.- Vær opmærksom på at tilberedningstiden kan variere, så benyt et stegetermometer for præcis tilberedning.Bøffen er tilberedt på en Weber EX6 Smokefire træpillegrill. Her bliver der under tilberedningen tilført røgsmag fra træpillerne. Dette kan også gøres på en gasgrill, her benytter man en røgboks og røgsmuld eller flis, hvis man vil tilføre røgsmag.- Bøffen kan naturligvis også tilberedes uden røg helt traditionelt over direkte varme. Her vil det også være en god ide at bruge et stegetermometer, for at få den ønskede stegning.
Bøffen tages ud af køleskabet en halv times tid før den skal på grillen.
Grillen forvarmes til 120 grader sat op til indirekte varme.
Stik et stegetermometer i bøffen så det sidder i center. Herefter placeres bøffen på den forvarmede grill.
I den første del af tilberedningen går vi efter en kernetemperatur på 50 grader. Så er bøffen tilberedt medium rare. Når bøffen er halvvejs til de 50 grader vendes den.
Info om kernetemperatur:Jeg foretrækker en wagyu ribeye tilberedt til medium rare, men hvis du ikke er til en meget rød bøf, så skal du vælge en højere kernetemperatur. Tag bøffen af når den har nået den ønskede kernetemperatur. Det er vigtigt at bøffen får lov til at hvile utildækket inden den brunes af. Under afbruningen vil temperaturen stige 1-2 grader yderligere.- Rare - 45 grader.- Medium rare - 50 grader.- Medium - 56 grader.
Når kernetemperaturen på 50 grader er nået, tages bøffen af grillen og placeres utildækket på en tallerken. Varm grillen op til højeste varme. På en Smokefire er det 315 grader.- Placer en støbejernspande, eller en pande der kan tåle høj varme på grillen og varm den med op.
Efter ca. 10-15 minutter er grillen varmet helt op og er meget varm. Kom smør, olie, rosmarin hvidløg på panden og lad det bruse op.
Vend derefter hurtigt bøffen på panden i smørret, og kom den derefter på grillen over direkte varme. Brun den af ca. 1 - 1,5 minut på hver side.
Tag derefter bøffen af og og lad den hvile utildækket i ca. 10 minutter inden den skæres ud og serveres.
Noter
Bøffen i opskriften var ca. 3 cm i tykkelsen. Tilberedningstiden kan variere alt efter tykkelsen på din bøf. Brug et stegetermometer for præcis tilberedning.