I en skål blandes kærnemælk, 2 spsk. krydderi til fried chicken og salt. pisk det grundigt sammen. Kom kyllingelårene i en pose og hæld marinaden i. Bind en knude på posen og vend kyllingelårene rund i marinaden. Kom posen i køleskabet.- Nu skal kyllingelårene ligge i marianden i mindst 8 timer og trække. Den tager slet ikke skade af at ligge længere, så hvis det passer bedre med 12 timer, så er det helt fint.
Når kyllingelårene har trukket på køl tages de ud af køleskabet.
I en dyb tallerken blandes hvedemel, maizena, bagepulver samt resten af krydderiblandingen sammen.
I en anden tallerken piskes æg sammen med en dl. af marinaden som kyllingen lå i.
Tag nu kyllingelårene og vend dem i melblandingen, derefter skal de vendes i æggemassen og til sidst igen i melblandingen. Sørg for at de er helt dækket ind i mel. Læg lårene på et stykke bagepapir.
I en en pande på ca. 28 cm. i dimameter varmes olien op til 160 - 170 grader.Kyllingelårene stegs af 2 omgange, så der ikke er for mange i panden.
Når olien er varm kommes kyllingelårene forsigtigt i så olien ikke sprøjter. Steg nu kyllingelårene i 7 - 10 minutter på hver side. Temperaturen inde ved knoglen skal være omkring 72 grader.- Det kan være en god ide at bruge et stegetermometer så man kan holde øje med temperaturen på olien og kyllingen.
Når kyllingelårene er færdige tages det op og lægges på fedtsugende papir inden de serveres.