Opskrift på bagekartofler med fyldBrændende kærlighed er en skøn klassisk ret, og her er den i en variant med bagt kartoffel. Det er en dejlig måde at spise brændende kærlighed på, og noget hele familien sætter pris på at spise. Hvis det skal gå hurtigt, kan bagekartoflerne tilberedes i mikroovnen som her.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
4bagekartofler, a cirka 250 g
250gbacon, i tern
3løg
1tsksukker
1bdtpurløg
Salt
Peber
100gsmør
100grødbeder
Sådan gør du
Bagekartoflerne vaskes og tørres grundigt.
Placer 2 bagekartofler på et dobbelt lag køkkenrulle i mikroovnen og tilbered dem 5-6 minutter på fuld effekt. Vend derefter bagekartoflerne og tilbered yderligere 5-6 minutter eller til de er helt møre. Gentag processen med de andre bage kartofler. - Stik i dem med en kniv og mærk om de er helt tilberedt. De færdige bagekartofler holdes varme i et viskestykke eller pakket ind i folie. Hvis du foretrækker at bage kartoflerne på grillen eller i ovnen kan du også sagtens gøre det. I mens bagekartoflerne tilberedes, laves fyldet.
På en stor pande ristes baconternene til de er sprøde og gyldne.
Løgne pilles og skæres i tynde skiver.
Når baconen er gylden og sprød tages det af panden og stilles til siden. Hæld halvdelen af fedtet fra og kom løgene på panden, tilsæt nu sukker og svits løgene til falder sammen og bruner, smag til med salt og peber.
Når løgene er færdige hældes de i en skål og stilles til siden.
Skær de syltede rødbeder i tern, og hak purløget.
Anret nu bagekartoflerne, eller gør det ved bordet. Skær et kryds i hver kartoffel, kom en klat smør i efterfulgt af bløde løg, sprødstegt bacon og rødbeder skåret i tern. Slut af med hakket purløg og et drys salt og peber.