Forbered culotten ved at fjerne hinder på bagsiden, rids derefter fedtlaget på overfladen, dog uden at skære ned i kødet. Drys derefter culottesten med slat og peber.
Kom vand i et ildfast fad sammen med timian og andre urter efter smag. Vandet skal danne grundlage for stegeskyen til en sauce.
Placer derefter culottestegen på en rist midt i den forvarmede ovn. Stil det ildfaste fad lige under stegen så kødsaft og fedt kan dryppe derned.
Tilbered nu culottestegen ved høj varme i 15 minutter.
Derefter skrues der ned for varmen til 180 grader. Tilbered nu culottestegen i ca. 30 minutter, eller til kernetemperaturen er 56 grader.- Hvis man ønsker en rødere tilberedning tages steg ud ved en kernetemperatur på 54 grader.
Når den ønskede kernetemperatur en nået tages stegen ud. Nu skal stegen trække utildækket i 20 minutter inden den er klar til udskæring og servering.- Husk at gemme stegeskyen til sauce.