En skøn klassisk dansk grød af lækre rabarber, gerne fra haven hvis du har. Du kan servere grøden med fløde eller mælk og et drys sprøde mandelflager på toppen. Så bliver det ikke meget mere dansk sommer. Du kan også bruge grøden i en gammeldags rabarberkage.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
Grød
500grabarber
180gsukker, evt mere alt efter rabarbernes sødme
1vaniljestang
1dlvand
Jævning
1spskkartoffelmel
½dlvand
Til servering
Piskefløde
Mandelflager
Sådan gør du
Grød
Vask rabarberne, og skær dem i skiver af 1-2 cm.
500 g rabarber
Kom rabarber, sukker, korn fra vaniljestangen, den tomme vaniljestang og vand i en gryde og kog op.
180 g sukker, 1 vaniljestang, 1 dl vand
Lad grøden koge under låg i ca. 20 minutter. Smag til med mere sukker om nødvendigt.
Jævning
Rør kartoffelmel ud i vand, og hæld det i grøden under omrøring. Tilsæt jævning indtil du er tilfreds med konsistensen på grøden.
1 spsk kartoffelmel, ½ dl vand
Tag grøden af varmen, og lad den køle af i en skål inden den sættes i køleskabet. Drys lidt sukker på toppen, så den ikke danner skind.
Servering
Server den kolde grød med mandelflager og fløde eller mælk på toppen.
Piskefløde, Mandelflager
Noter
Ingrediensnoter
Rabarber - Grøden kommer til at smage forskelligt alt efter hvilken sort af rabarber du bruger. Det kan også have lidt indflydelse på hvor meget sukker du skal bruge. Vi har brugt en blanding af forskellige sorter.Du kan fint lave grød af frosne rabarber direkte fra fryseren. Det er nemt og du behøver ikke tø dem op først.Jævning med kartoffelmel - Vi jævner altid grød med kartoffelmel opløst i lidt vand. Det er nemt, og ikke noget man kan smage i grøden. Du kan også jævne din grød med maizena, så skal grøden bare koges rigtig godt igennem for at man ikke kan smage maizenaen i den færdige grød.Vanilje - Jeg bruger her kornene fra en vaniljestang. Den kan også erstattes af 1 teskefuld vaniljepulver eller vaniljepasta.
Servering
Server grøden kold med mandelflager og mælk eller fløde på toppen.
Tilsmagning
Alt efter hvor syrlige dine rabarber er, og hvor sød du gerne vi have den færdige grød, så kan det være nødvendigt at tilsætte lidt ekstra sukker. Du skal smage på grøden og tilsætte mere sukker inden du jævner den, hvis du ikke synes den er sød nok.
Opbevaring og holdbarhed
Gem grøden i køleskabet i 3 dage eller frys den ned hvis den skal holde sig længere.
Variationer
Tilsæt andre frugter - Har du andet frugt du gerne vil bruge i grøden sammen med rabarber, så kan du fint det. Det kunne for eksempel være hindbær eller jordbær. De skal bare i gryden og koge med sammen med rabarberne.