Lækker, hjemmelavet curd med rabarber, som du kan bruge i kager eller desserter. Den smager også skønt på en hjemmebagt bolle eller franskbrød.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 1portion
Ingredienser
300grabarber
140gsukker
5æggeblommer
80gsmør
Sådan gør du
Rengør rabarberne og skær dem i mindre stykker. Kom rabarberstykkerne i en foodprocessor og blend dem helt fint sammen med sukkeret.
300 g rabarber, 140 g sukker
Kom rabarbersukkeret op i en gryde sammen med æggeblommer, og pisk det hele godt sammen. Varm det op under omrøring på middel varme indtil du når cirka 65 grader. Jeg bruger en dejskraber i silikone til at røre med, da den nem kan komme rundt i hele gryden.
5 æggeblommer
Hold øje med temperaturen med et termometer. Når temperaturen når 65 grader skæres smørret i tern og kommes i gryden. Rør rundt og opvarm fortsat over lav til middel varme indtil smørret er helt smeltet og cremen tykner. Det sker omkring 75 grader efter 8-10 minutter (undgå at temperaturen kommer over 80 grader, så får du æggeklumper).
80 g smør
Hæld herefter din curd igennem en si og over i et glas. Lad den køle ned og sæt den i køleskabet til den skal bruges. Cremen tykner yderligere når den bliver kold.
Noter
Ingrediensnoter
Rabarber - Der skal selvfølgelig masser af rabarber i. Vi har her brugt de søde jordbærrabarber. Farven på din curd kan variere alt efter hvor røde dine rabarber er.
Opbevaring og forberedelse
Curden kan fint holde sig en uges tid i køleskabet.