De lækreste pizzaboller med ost, skinke og pizzasauce, som du kan give børnene med i madpakken eller servere som eftermiddagssnack. Det er nemme pizzaboller med alle de gode smage vi elsker i en pizza.
Opløs gæren i vandet, og tilsæt derefter salt, sukker og fuldkornshvedemel og rør det hele sammen på røremaskinen. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, indtil dejen er fast og jævn. Det er ikke sikkert du skal bruge det hele. Dejen må ikke blive tør. Når dejen er sammenhængende, skæres det bløde smør i tern, og æltes ind i dejen. Ælt til alt smørret er optaget i dejen og dejen er smidig.
2 ½ dl Vand, 25 g gær, 10 g salt, 10 g Sukker, 100 g fuldkornshvedemel, 350 g Hvedemel, 40 g Smør
Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og lav en fordybning midt i dejen. Kom derefter pizzasauce, æg, skinke og ost samt basilikum i fordybningen. Nu skal dejen hakkes sammen indtil fyldet er jævnt fordelt. Jeg bruger to metalspatler, men knive kan også fint bruges.
200 g skinkestrimler, 125 g mozzarella i tern, ½ dl Pizzasauce, 1 Æg, 1 spsk tørret basilikum
Skær bollerne ud, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Det skal ikke være pænt, men de skal bare placeres med en ske eller spatlerne.
Lad bollerne efterhæve på pladen i 1 time i mens ovnen varmes op til 225 grader over- og undervarme.
Bag efterfølgende bollerne ved 225 grader over- og undervarme i 15 minutter. Bollerne kan spises lune eller køles ned og opbevares i køleskabet til de skal spises.
Noter
Ingrediensnoter
Ost - Jeg har brugt mozzarella i tern, men du kan også fint bruge revet mozzarella eller cheddar hvis du hellere vil det.Skinke - Skinke er en klassiker på pizza, men du kan fint lave den med kyllingestrimler i stedet hvis du hellere vil det.Pizzasauce - Du kan købe en færdig pizzasauce i supermarkedet eller lave din egen. Find vores opskrift på pizzasauce her.
Opbevaring
Opbevar pizzabrudene i en lufttæt pose i køleskabet i nogle dage eller frys dem ned hvis de skal holde længere. De kan fint lunes i mikrobølgeovnen inden de skal spises, men de er også gode kolde.