En pisket panna cotta som et let og luftig er en skøn sommerdessert. Her er den serveret med rabarber der er pocheret i appelsinsaft og honning, og det smager helt fantastisk.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Køleskab 2 timert
Samlet tid 2 timert20 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
Panna cotta
2bladehusblas
5dlpiskefløde
60gsukker
1vaniljestang, kornene
Pocherede rabarber
150grabarber
½dlhonning
2appelsiner
Servering
Frisk mynte
Sådan gør du
Panna cotta
Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 5-10 minutter.
2 blade husblas
Kog fløden op i en gryde sammen med vaniljekorn, den tomme vaniljestang og sukker. Lad det koge et par minutter.
5 dl piskefløde, 1 vaniljestang, 60 g sukker
Tag gryden af varmen og fjern vaniljestangen. Vrid husblassen for vand, og kom den op i en varme fløde i gryden. Rør rundt indtil husblassen er opløst.
Kom panna cotta-massen i en bøtte og lad den køle ned. Sæt den herefter i køleskabet til den er helt kold (4-6 timer) eller gerne natten over.
Pocherede rabarber
Skær rabarberne i stykker på cirka 3 cm. Kom rabarberstykkerne i en gryde sammen med appelsinsaft og honning. Tilsæt også gerne et par stykker revet appelsinskal.
150 g rabarber, ½ dl honning, 2 appelsiner
Kog op så det simrer lige så stille (det skal ikke helt op og koge), og lad rabarberne tilberede 8-10 minutter svag varme under låg. Stik i dem med en kødnål for at tjekke hvornår de akkurat er møre, de skal ikke koge ud.
Så snart rabarberne er møre, tages de op af lagen. Læg dem i en bøtte og lad rabarber og lage køle ned inden lagen hældes over rabarberne.
Sæt rabarber med lage på køl indtil du skal samle desserten.
Anretning
Tag den kolde panna cotta-masse ud af køleskabet og kom den i en røreskål. Pisk den på høj hastighed med en elpisker til den bliver luftig (det tager omkring 3-5 minutter).
Kom panna cotta-massen i en sprøjtepose med en rund tyl, og sprøjt den ud på tallenkenerne. Lav en lille fordybning i toppen med en ske.
Fordel rabarberstykkerne ovenpå panna cottaen, og hæld lidt af lagen ud over. Pynt med lidt frisk mynte, og server straks.
Frisk mynte
Noter
Ingrediensnoter
Piskefløde - Panna cotta betyder egentlig kogt fløde, og derfor skal vi selvfølgelig bruge fløde til denne opskrift, og det er vigtigt at det er rigtig piskefløde for at få den rette konsistens og at man kan piske den op.Vanilje - Vi bruger her en vaniljestang men du kan også udskifte den med vaniljepasta. Jeg plejer at bruge 1 teskefuld vaniljepasta som erstatning for 1 vaniljestang.
Forberedelse
Du kan forberede panna cotta-massen og de pocherede rabarber i god tid og gerne dagen før servering. Vent med at piske panna cottaen til lige inden anretning og servering, så er den lækrest.