Nem og lækker frokost eller aftensmad til en varm sommerdag. Vi elsker at tage pastasalat med på udflugt, og her er den med kylling og et måltid i sig selv. Den er også dejlig at have med på madpakken, så husk endelig at gemme resterne. Du kan bruge andre grøntsager, og vælge dem du bedst kan lide.
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 35 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
500gpasta penne
450gkyllingebryst, tilberedt, for eksempel stegt
200gbacon, i tern
1rød peberfrugt
½agurk
½rødløg
200gfrosne ærter
100gmajs
200gtomat
Dressing
1 ½dlmayonnaise
1 ½dlcreme fraiche
3spskRød pesto
1spsktørret oregano
1tsksalt
Peber
Sådan gør du
Bring rigeligt med velsaltet vand i kog i en stor gryde. Kog pastaen efter anvisninger på posen. Når pastaen er færdig, hældes den i et dørslag og skylles i koldt vand, så den køler hurtigere ned. - Det er vigtigt at pastaen er kølet helt ned inden den blandes med resten af ingredienserne. Det kan derfor godt betale sig at koge den i forvejen.
500 g pasta penne
Bring vand i kog i en mindre gryde, kom de frosne ærter i og giv dem et hurtigt opkog, hæld vandet fra og lad dem køle ned.
200 g frosne ærter
I mens pastaen og ærterne koges, ristes baconen sprød på en pande. Hæld fedet fra og lad baconen køle ned.
200 g bacon
Alle ingredienserne til dressingen blandes grundigt sammen i en lille skål, og stilles til siden.
Skær peberfrugt, tomater, agurk og rødløg i små tern og kom dem i en stor skål.
1 rød peberfrugt, ½ agurk, 200 g tomat, ½ rødløg
Skær de tilberedte kyllingefilter i passende mundrette bider og kom i skålen.
450 g kyllingebryst
Kom derefter den afkølede bacon i skålen sammen med majs og ærter.
100 g majs
Hæld til sidst de afkølede pasta penne i skålen sammen med dressingen og vend det helt grundigt rundt. Smag pastasalaten til, og server den med det samme eller sæt den i køleskabet til senere.
Noter
Ingrediensnoter
Pasta - Vi bruger ofte penne når vi laver pastasalat, men alle typer af pasta kan som udgangspunkt bruges. Hvis I er mere til skruer, fungerer det lige så fint.Kylling - Kyllingefilet eller -bryst. Det skal være tilberedt når det kommer i pastasalaten, så du kan med fordel bruge en rest kylling hvis du har det, ellers kan du nemt stege kyllingen i panden og køle den ned inden den vendes i pastasalaten.Bacon - Bacon giver god smag og et lækkert knas til pastasalaten. Du kan sagtens bruge kalkunbacon eller springe det over hvis du hellere vil det.Grøntsager - I princippet kan du bruge de grøntsager I bedst kan lide, eller dem der er tilbage i køleskabet. Vi bruger her peberfrugt, rødløg, tomat, agurk, ærter og majs. Det er en lækker og børnevenlig kombination.Dressing - Dressing til pastasalat er vigtigt! Den skal være lidt fed og cremet og med god smag. Vi bruger en blanding af creme fraiche og mayonnaise og tilsætter så rød pesto. Det smager så godt. Du kan også bruge grøn pesto hvis du har lyst.
Opbevaring
Pastasalaten skal i køleskabet når den er færdig. Vi anbefaler du opbevarer den i en køletaske hvis den skal med på tur.
Serveringsforslag
Lav pastasalaten nogle timer før den skal serveres eller dagen før. Den bliver ekstra god når den får lov til at trække lidt i køleskabet.
Server som selvstændigt måltid når I skal på udflugt eller giv ungerne den med i madpakken.
Tag med til sammenskudsgilde i skolen eller børnehaven, den er et sikkert hit hos børnene.