Nem opskrift på lækre og saftige grillede majskolber. Det er det perfekte tilbehør til din næste grillaften, for tilbehør til grillmad behøver hverken være omfattende eller svært at lave. Majskolber er både nemt, billigt, sundt og hurtigt tilbehør.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 35 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
4majskolber, med skal
2tsksalt
Peber, efter smag
4spsksmør
Sådan gør du
Grillen forvarmes til 250 grader sat op til direkte varme.
Majskolberne kommes på grillen over den direkte varme, her grilles de nu i ca. 20 minutter, de vendes flere gange undervejs, så de bliver jævnt tilberedt. Det er meningen at de yderste blade skal blive sorte og forkullede.
4 majskolber
Når majskolberne er færdige, fjernes bladene, eller trækkes tilbage og majskolben er nu klar til at spise, man kan også vælge at komme dem lidt på grillen, så de får lidt farve på selve majskernerne.
Server majskolberne med salt, peber og masser af smør.
2 tsk salt, Peber, 4 spsk smør
Noter
1. Ild i bladene - Det er svært at undgå at der går ild i nogle af bladene, men det er altså ingen katastrofe, og der sker ikke noget ved det. Hvis man vil gå med livrem og seler, så kan man komme majskolberne med skal og det hele, i en spand koldt vand og lade dem ligge i 15 minutter inden man skal grille dem. Så går det ikke så nemt ild i dem.2. Rester - Har du majskolber tilbage der ikke bliver spist, så gem dem endelig til dagen efter, de smager også skønt kolde. Du kan også skære majskernerne fra kolben, og bruge dem i en salat.