Lækre stænger af hjemmebagt kransekage med nougat inden i. De er dyppet i lækker mørk chokolade, og pyntet klassisk med glasur. Nem kransekage til nytårsaften eller andre festlige lejligheder.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Nedkøling og pyntning 1 timet
Samlet tid 1 timet25 minuttermin
Antal 8stk
Ingredienser
250gmarcipan
100gflormelis
20gæggehvide
100gblød nougat
Pynt
100gmørk chokolade
150gflormelis
35gæggehvide
Sådan gør du
Kransekagemasse
Bræk marcipanen i mindre stykker og kom den i en røreskål sammen med flormelis. Jeg bruger altid røremaskinen, men det kan også gøres i hånden. Rør marcipan og flormelis godt sammen, til flormelisen er arbejdet ind i marcipanen.
250 g marcipan, 100 g flormelis
Tilsæt æggehviden lidt af gangen mens du stadig rører i massen indtil du har den konsistens du gerne vil have. Massen skal være fast men stadig blød og let klistret når du rører ved den.
20 g æggehvide
Kom kransekagemassen i en pose og læg den i køleskabet i 1 time.
Formning
Tænd ovnen på 190 grader almindelig over- og undervarme.
Del kransekagemassen i 4 dele, og tril dem til 4 lange pølser på cirka 2 cm i tykkelse. Tryk dem med håndroden mod bordet, så du får den karakteristiske trekantede form når du rejser stykkerne op.
Brug en meget skarp kniv, og skær en rille i toppen af kransekagestængerne. Skær nougaten ud i tynde bånd, og læg nougat ned i kransekagestængerne.
100 g blød nougat
Luk kransekagemassen hen over nougaten, og form stængerne så nougaten er helt lukket inde i stængerne.
Skær hver lange stang i to mindre stænger, og læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bagning
Sæt en ekstra bageplade under den du har kransekagen på, og bag kransekagerne i 15 minutter ved 190 grader over- og undervarme.
Når kransekagerne er færdigbagte og let gyldne, tages pladen ud af ovnen.
Pyntning
Hak chokoladen. Smelt ⅔ af chokoladen i mikroovnen eller i vandbad, og rør derefter resten af chokoladen i. Dyb enderne og bunden af kransekagestængerne i den smeltede chokolade.
100 g mørk chokolade
Pisk en glasur af flormelis og æggehvide. Kom begge dele i en skål og pisk med en håndmixer til glasuren bliver sej og tyk. Det tager cirka 5 minutter. Du kan eventuelt justere konsistensen med mere flormelis eller lidt vand indtil den er perfekt. Den skal være ret tyk for at den ikke flyder ud. Kom glasuren i et krammerhus eller en lille sprøjtepose, og sprøjt den hen over kransekagestykkerne.
150 g flormelis, 35 g æggehvide
Server din kransekage til nytår eller andre festlige lejligheder med et glas champagne til.
Noter
Ingrediensnoter
Marcipan - Jeg bruger helt almindelig marcipan når jeg bager kransekage. Det er oftest den klassiske marcipan fra Odense Marcipan, den der hedder Original Odense Marcipan med 63% mandler. Du kan også bruge den masse der hedder kranse XX fra Odense, den er med abrikoskerner i stedet for mandler, og det er specielt godt når den skal bages. Jeg kan dog bedre lide smagen af den anden, og så er den nemmere at få fat i i butikkerne.Flormelis - Der skal ganske almindelig flormelis i både kransekagemassen og i glasuren, som de færdige kransekager skal pyntes med.Æggehvide - Der skal bruges æggehvide i både kransekagemassen og i glasuren. Du kan bruge æggehvide fra friske æg eller købe pasturiseret æggehvide på flaske. Det gør jeg oftest, for så står jeg ikke tilbage med æggeblommerne.
Bag på to plader
Et godt tip når du bager kransekage, er altid at bage den med en ekstra bageplade under. Så undgår du at bunden bliver for mørk.
Test glasuren
Det er vigtigt at få den rette konsistens på glasuren. Den skal faktisk være ret fast, og det gælder om at piske den ret længe. Brug en håndmikser, og pisk til den er sej og jævn. Tag så lidt på en ske og prøv at læg et par striber over skaftet på en grydeske for at se om den holder formen inden du hælder det hele op i en sprøjtepose.
Frysning
Kransekage kan fint fryses ned, og faktisk bliver den mere saftig og lækker efter en tur i fryseren. Så lav den endelig i god tid, og tag den ud af fryseren så den kan nå at tø op inden den skal spises.
Servering
Server kransekagen til midnat nytåraften sammen med champagne eller mousserende vin.
Den er også skøn festlige lejligheder som konfirmation, jubilæum eller runde fødselsdage, hvor man gerne vil servere lidt godt til kaffen.