Opskrift på nemme karrykoteletter med æble, bacon og masser af karrysovs. Opskriften stammer fra min tidligere kollega Landinspektør Hansen, og det er blevet en favorit hos både børn og voksne herhjemme.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Samlet tid 45 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
320gBasmatiris
200gBacon
2Løg, eller 10 stk skalotteløg, i fine tern
3spskOlivenolie
1 ½spskKarry, eller efter smag
4svinekoteletter, gerne nakkekoteletter, delt i halve
4dlCreme fraiche, 18-38%
2æbler
½tsktørret timian
Salt, efter smag
Peber, efter smag
Sådan gør du
Sæt risene over, og tilbered dem efter anvisning på posen.
320 g Basmatiris
Rist ved middel varme ca. 200 g. bacontern på en pande. Når de er færdige og gyldne, tages de af. På den samme pande steges to store hakkede løg eller en passende stak hakkede skalotteløg, eller en blanding af de to i stedet.
200 g Bacon, 2 Løg
Samtidig brændes RIGELIGT karry af i en anden pande med olie ved middel varme i et par minutter. De halverede koteletter brunes heri. Der tilsættes 4 dl creme fraiche og det småsnurrer ca. 10 min. heri.
Efter en passende tid, ca. 10 - 15 minutter tilsættes 2 æbler skåret i tern til løgene sammen med lidt timian. Læg evt. låg/staniol på panden, så æblerne bliver lidt møre. Der må til sidst gerne være lidt bid i æblerne.
2 æbler, ½ tsk tørret timian
Til sidst roder man rundt i koteletterne, så "sovsen" er jævnt fordelt, Løg og æbler hældes over koteletterne og til sidst baconternene. Der saltes og pebres løbende. Man kunne evt. visuelt pynte med lidt skåret forårsløg for det grønne om at gøre.
Salt, Peber
Server med ris og hertil øl efter smag. Velbekomme!