Efter en succesfuld svampetur, er det lækkert at komme hjem og tilberede en god frokost med de skønne kantareller. Kantarel-toast med flødestuvede kantareller på ristet brød, er nemt at lave og det smager fantastisk. Brug den som forret eller som en lækker frokost.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 20 minuttermin
Antal 4personer
Udstyr
Brødrister
Ingredienser
Flødestuvede kantareller
2spsksmør
300gkantareller
½spskcitronsaft
2dlpiskefløde
1tsksukker
½tsksalt
Peber
Andet
4skivertoastbrød
2spskfrisk persille
Sådan gør du
Hvis dine kantareller er store, kan de med fordel deles på midten, de mindre kan bruges som de er. Husk at rense svampene godt. Du bør rense dem med en børste eller en pensel, og undgå at skylle dem i vand, da de vil miste meget af deres godt smag, og suge meget væske til sig.
Smelt smørret på en pande ved middel varme.
2 spsk smør
Kom kantarellerne på panden, og lad dem stege indtil de har smidt alt væsken, og den er kogt væk igen. Det tager cirka 5-10 minutter.
300 g kantareller
Tilsæt så citronsaft og efterfølgende piskefløde, og skru ned til lav varme. Lad saucen simre cirka 5 minutter indtil den tykner og bliver cremet og lækker.
½ spsk citronsaft, 2 dl piskefløde
Tilsæt sukker, salt og peber, og smag eventuelt til med mere citronsaft efter smag.
1 tsk sukker, ½ tsk salt, Peber
Rist brødet, og server svampestuvningen på de ristede skriver brød. Pynt med persille og dryp eventuelt lidt citronsaft på toppen
4 skiver toastbrød, 2 spsk frisk persille
Noter
Ingrediensnoter
Kantareller – Hvis du er heldig kan du finde dem i skoven, ellers må du til grønthandleren eller i større supermarkeder for at få fat i de lækre svampe.Fløde – Brug helt almindelig piskefløde for det bedste resultat.Citron – Det giver et frisk pust med lidt citronsaft i flødestuvningen. Det løfter den til helt nye højder. Og et par dråber frisk citronsaft på den færdige toast er også super lækkert.
Tips og tricks
Kantareller bør renses med en børste eller en pensel – undgå at skylle dem i vand, da de vil miste meget af deres gode smag og suge væske til sig. Store kantareller kan med fordel deles på midten; de mindre kan bruges som de er.Kantarel-sæsonen i Danmark løber typisk fra juli til november, afhængigt af nedbørsmængden. En våd forsommer trækker dem frem tidligt, mens en tør sommer kan betyde at de først dukker op i august. Du vil normalt kunne finde dem indtil frosten sætter ind.
Mængde
300 gram kantareller passer til en lille forret til 4 personer. Som frokostret til to voksne kan de sagtens dele 300 gram kantareller.