Sprøde og krydrede småkager med god smag af kanel, ingefær og nelliker. De er skønne til jul, men også resten af året. Server dem på småkagefadet til juleaften eller med en god kop kaffe eller te til julekalender i TV.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 50 minuttermin
Køleskab 2 timert
Samlet tid 3 timert5 minuttermin
Antal 40stk
Ingredienser
170gsmør, blødt
170gsukker
50gbrun farin
100gmørk sirup
1æg
½tsksalt
2tsknatron
2tskkanel
1tskingefær
½tsknelliker
280ghvedemel
1dlsukker, - Til at trille dejen i til sidst
2spskkanel, - Til at trille dejen i til sidst
Sådan gør du
Tag smør ud af køleskabet i god tid, så det er blødt.
Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen. Tilsæt herefter sirup og æg og pisk sammen.
170 g smør, 170 g sukker, 50 g brun farin, 100 g mørk sirup, 1 æg
Tilsæt salt, natron og krydderier og pisk dejen til en ensartet masse.
½ tsk salt, 2 tsk natron, 2 tsk kanel, 1 tsk ingefær, ½ tsk nelliker
Tilsæt til sidst melet og rør til en jævn dej. Den skal være meget klistret.
280 g hvedemel
Sæt dejen til køleskabet i 2 timer så den bliver nemmere at forme. Hvis du har travlt kan du springe det over, og bruge et par skeer til at forme dejen med.
Tænd ovnen på 175 grader over- og undervarme.
Tril kugler af dejen på cirka 20 gram hver. Tril alle kuglerne i sukker blandet med kanel, og sæt dem på en bageplade med god plads i mellem, da de flyder meget ud i ovnen.
1 dl sukker, 2 spsk kanel
Bag småkagerne i cirka 12-14 minutter ved 175 grader over- og undervarme midt i ovnen. Når de er flydt ud og er blevet gyldne er de færdige.
Tag dem ud og lad dem køle af i 5 minutter på bagepladen inden de flyttes til en bagerist og køler helt af. Opbevar de afkølede småkager i lufttætte kagedåser.
Noter
Ingrediensnoter
Smør - Brug rigtig smør. Bruger du saltet smør, så kan du springe saltet i opskriften over.Brun farin - Giver en dyb og intens smag og er med til at give den flotte brune farve.Mørk sirup - Er med til at give en intens og juleagtig smag, samt at give den rette tekstur til småkagerne.Natron - Natron er vigtigt for at give småkagerne den rette tekstur. Det får småkagerne til at hæve lidt op under bagningen, men fortvivl ikke, de skal nok falde lidt sammen igen.Krydderier - Jeg bruger kanel, ingefær og nelliker til disse småkager. Du kan skrue på mængderne hvis du har lyst eller tilsætte andre krydderier.
Opbevaring
De færdigbagte småkager skal køle helt ned på en bagerist, og så kan de herefter pakkes i lufttætte kagedåser.
Frysning af dejen
Dejen kan fint fryses ned. Du kan trille kuglerne og vende dem i kanelsukker og så fryde dem ned. Så er de lige klar til at tage op og bage. Lad dem tø op 15 minutter ved stuetemperatur inden bagning.