Det er lækkert med en perfekt grillet kalveculotte hele året rundt. Om sommeren på terrassen med en bagt kartoffel og en grøn salat eller på andre tider af året med kartoffelfondant og en lækker rødvinssauce.
Culotten tages ud af køleskabet en halv times tid inden den skal på grillen, så den kan nå at komme lidt op i temperatur inden tilberedningen.
1 kg kalveculotte
Vælg hvilken tilberedningsmetode du vil bruge til at grille din kalveculotte1.
Reverse sear-metoden (velegnet til træpillegrill)
Grillen2 forvarmes til 130 grader sat op til indirekte varme.
Culotten pudses på bagsiden for sener og fedt. Fedtlages på oversiden ridses med en skarp kniv, pas på ikke at skære ned i selve stegen.
Smør culotten ind i olivenolie og krydder den med salt og peber efter smag.
1 spsk olivenolie, Peber, Salt
Kom culotten på grillen over indirekte varme og tilbered den til kerne temperaturen er ca. 55 grader3.
Når kernetemperaturen er nået tages stegen af grillen, og stilles til siden utildækket. Varm grillen op til høj varme og brun derefter hurtigt culotten af på alle sider.
Derefter tages stegen af grillen. Stil den på et skærebræt og lad den trække utildækket i 15 minutter, inden den skæres ud og serveres.
Traditionel tilberedning
Grillen2 forvarmes til 180 grader, sat op til indirekte varme.
Culotten pudses på bagsiden for sener og fedt. Fedtlages på oversiden ridses med en skarp kniv, pas på ikke at skære ned i selve stegen.
Smør culotten ind i olivenolie og krydder den med salt og peber efter smag.
Kom den forberedte kalveculotte på grillen over indirekte varme og tilbered den til kernetemperaturen er ca. 56 grader3. - Hvis man synes at den mangler farve til sidst, kan den brunes kort af over direkte varme. Alternativt kan man de sidste 10 minutter af tilberedningstiden hæve temperaturen i grillen til 230 grader, på den måde brunes stegen mere af.
Når den ønskede kernetemperatur er nået tages culotten af grillen og stilles utildækket på et skærebræk. Lad den trække i 15 minutter inden den skæres ud og serveres.
Noter
1. Valg af tilberedningsmetode - Reverse sear-metoden giver altid perfekt tilberedt, mørt og lækkert kød, men tager lidt længere tid end den traditionelle tilberedningsmetode. Har du tid til det, så anbefaler vi at stege reverse sear.2. Grill - Uanset hvilken tilberedningsmetode du vælger, kan du lave din culottesteg på både træpillegrill, gasgrill og kulgrill. Reverse sear-metoden er især velegnet hvis du har en træpillegrill, da det giver den gode røgsmag, men du kan også fint bruge både en gasgrill eller en kulgrill til denne metode, og eventuelt bruge en smokerboks for at få røgsmagen.3. Kernetemperatur - Det er en god ide at bruge et stegetermometer, og gerne et der kan sidde i kødet under tilberedning, så man kan følge med i kernetemperaturen undervejs.