Nem opskrift på valnødder med honning til salat, ost eller som topping på skyr eller yoghurt. De er nemme at lave, og kan pifte din salat eller morgenmad op.
Tilb. tid 15 minuttermin
Køletid 15 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
150gvalnøddekerner
1spsksmør
2spskhonning
Sådan gør du
Smelt smørret på panden. Tilsæt valnødderne og lad dem riste med i et par minutter ved middel varme.
150 g valnøddekerner, 1 spsk smør
Tilsæt honningen, og lad den smelte godt og fordele sig om alle valnødderne. Rist videre ved middel varme i 5 minutter til honningen er kogt godt ind og fordelt jævnt på valnøddekernerne.
2 spsk honning
Hæld valnødderne ud på et stykke bagepapir og skil dem lidt ad med to gafler. Lad dem køle ned, og kom dem herefter i et glas eller en plastbøtte.
Nu er de klar til at bruge på din morgenmad eller i din næste salat.
Noter
Serveringsforslag
Server dem i en salat med rødkål, spidskål eller rosenkål — gerne med æbler til efteråret.
Brug dem som topping på skyr eller yoghurt til morgenmaden.
Server dem på et tapas- eller ostebord med gode oste og andre små specialiteter.
Opbevaring og holdbarhed
Når valnødderne er kølet helt ned, kan de opbevares i et glas eller en plastbøtte. De kan sagtens laves i forvejen, så de er klar til brug.