Lækre hakkebøffer lavet i airfryer. Du kan servere dem med bløde løg, kartofler og sovs eller måske noget lettere grønt tilbehør. Det er helt op til dig selv. Det bliver i hvert fald ikke meget lettere eller hurtigere at lave lækre saftige bøffer til aftensmaden.
Det hakkede oksekød samles og deles i portioner a 200 g. Form kødet til bøffer til bøffer på ca. 2 cm i tykkelsen. - Jeg bruger en bøfpresser til det, det fungerer ret godt. Dem kan man købe i rigtig mange forretninger. De kan også sagtens formes i hånden.
800 g hakket oksekød
Spray bøfferne med et tyndt lag olie og krydder dem på begge sider med salt og peber efter smag.
Olivenolie, Salt, Peber
Forvarm din airfryer i et par minutter med en temperatur på 180 grader.
Når airfryeren er varm, kommes bøfferne på risten og skal nu til beredes i ca. 10 minutter ved 180 grader på "Airfry"-funktionen. - Hvis du vil have dem en smule røde, så skal du nøjes med at give dem 8 minutter.
Når bøfferne er færdige, tages de op af airfryeren og serveres med det samme.
Noter
Ingrediensnoter
Oksekød – Vi skal selvfølgelig bruge hakket oksekød. Vi plejer at vælge noget der har lidt fedt i, for at få de mest saftige bøffer.Salt og peber – Klassiske bøffer skal bare krydres godt med salt og peber, men du kan selvfølgelig godt eksperimentere med andre krydderier.
Udstyr
Vi bruger en Cosori Dual blaze Airfryer (reklamelink), den er vi virkelig glade for, og den kan kun anbefales hvis du er på jagt efter en brugervenlig airfryer, der tilbereder maden hurtigt, og er nem at gøre ren.
Tilberedningstid
Der er ikke to airfryere der varmer ens, så første gang du laver opskriften er det vigtigt at prøve sig frem med tiden. I vores Cosori Dual blaze passer det med 10 minutter. I din airfryer kan det være 8 eller 12 minutter — når du først har ramt den rigtige tid, bliver det nemmere næste gang.
Serveringsforslag
Server hakkebøfferne helt klassisk med kartofler og bløde løg.
Server dem i en lækker hjemmelavet burger.
Opbevaring og holdbarhed
Har du rester tilbage, kan du gemme bøfferne i køleskabet til dagen efter, eller du kan fryse dem ned til nem aftensmad en anden gang.