Opskrift på franskbrød med birkesKlassisk gammeldags rundt franskbrød med birkes, som er lækkert som morgenbrød eller til en kop eftermiddagskaffe. Det har en dejlig luftig krumme og en lækker skorpe, og smager skønt med ost og marmelade.
Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren i mælken.
350 g mælk, 25 g gær
Tilsæt salt, sukker og bageemzym, og kom herefter hvedemelet i. Nu skal dejen æltes rigtig godt, gerne på røremaskine. Du skal ælte dejen indtil den er glat og jævn og slipper skålens kanter. Dejen er blød og en lille smule klistret, det skal den være.
1 tsk salt, 1 tsk sukker, 10 g bageenzym (reklamelink), 500 g hvedemel
Tilsæt det bløde smør, og ælt dejen indtil smørret er arbejdet helt ind i dejen. Lad dejen hvile 15 minutter i skålen eller på køkkenbordet.
25 g smør
Drys lidt mel på bordet og tryk dejen ud til en rektangulær form. Fold først den ene af de længste sider ind, og derefter den anden lange side hen over, så du får strammet dejen op. Tril dejen et par gange, og læg herefter brødet på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lag franskbrødet hæve til dobbelt størrelse, det tager cirka 1 time. Hvis du har en ovn med hæveprogram, kan du også bruge det og lade dejen hæve i cirka 20 minutter ved 40 grader.
Når dejen er hævet, varmes ovnen op til 210 grader varmluft. Brug ovnens dampfunktion eller sæt et fad i bunden af ovnen til at lave damp under bagningen.
Pensel dit brød med mælk, og drys det med birkes. Skær 6-7 skrå snit i brødet.
2 spsk mælk, 2 spsk blå birkes
Når ovnen er varm, sættes brødet i ovnen, og der hældes 1-2 dl vand i fadet i bunden af ovnen for at skabe damp. Lad brødet bage cirka 25 minutter ved 210 grader varmluft til det er godt afbagt og lyder hult når du banker under bunden på det.
Bag brødet ud og lad den køle ned på en rist.
Noter
Ingrediensnoter
Gær - Vi bruger ofte frisk gær til dette brød, men du kan også bruge tørgær. Hvis du bruger tørgær skal du bruge omkring 6 gram til sådan et brød.Mælk - Vi bruger oftest sødmælk når vi bager franskbrød, men andre slags mælk kan også bruges. Alternativt kan du bruge vand.Bageenzym - Bageenzym kan efterhånden købes i flere butikker, eller det kan købes online. Køb bageenzym her (reklamelink). Bageenzym kan godt udelades af opskriften, men det er med til at sikre en god og luftig krumme og en lækker skorpe, så det kan virkelig betale sig at komme det i.Hvedemel - Vælg gerne en hvedemel med et højt proteinindhold, det er det vi har de bedste erfaringer med når det kommer til brødbagning. Gå efter minimum 11% protein i melet.Smør - Der skal ikke så meget smør i dette brød, men det gør virkelig bare lige noget for brødet med lidt smør.
Frysning
Du kan komme hele brødet i en frysepose og fryse det ned, eller du kan fryse halvdelen ned hvis I ikke kan nå at spise det hele.