De fleste af os kender fedtebrød, eller romsnitter som de også kaldes. Det er små lækre julesmåkager med kokos i, og så med en skøn romglasur på toppen. De både smager godt, og så er de virkelig nemme og hurtige at lave.
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 50stk
Ingredienser
150gHvedemel
½tskhjortetaksalt
150gSmør
80gSukker
80gkokosmel
Glasur
150gflormelis
1tskromessens
Vand
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
Start med at blande hvedemel og hjortetaksalt, og smulder smørret heri. Du kan med fordel bruge en røremaskine til det.
150 g Hvedemel, ½ tsk hjortetaksalt, 150 g Smør
Tilsæt herefter sukker og kokosmel, og saml så dejen. Det er nemmest at gøre med hænderne, da varmen fra hænderne blødgører smørret lidt. Dejen er fedtet, det skal den være.
80 g Sukker, 80 g kokosmel
Del dejen i 4 lige store dele, og tril hvert stykke til en pølse der er lige så lang som bagepladens korte side.
Brug en kagerulle til at trykke pølserne til flade stænger på ½ cm i tykkelsen.
Bag stængerne ved 200 grader almindelig varme i 10 minutter til de er gyldne i kanten.
I mens kagerne bages, røres glasuren sammen. Flormelis røres sammen med romessens og der tilsættes lidt vand af gangen indtil glasuren er tyk og sej. Den skal være tykkere end normalt, da den skal på de varme kager, så den vil flyde lidt ud.
150 g flormelis, 1 tsk romessens, Vand
Når kagerne er færdigbagte, tages pladen ud af ovnen, og glasuren smørres ud på toppen af stængerne.
Mens de stadig er lune skæres stængerne på skrå i snitter på cirka 1,5 cm i tykkelsen, og småkagerne lægges på en bagerist for at køle ned.
Når fedtebrødene er helt afkølede kan de opbevares i en kagedåse.
Noter
Ingrediensnoter
Hvedemel - Brug helt almindeligt hvedemel, bare det du har i skabet. Du kan med fordel bruge kagehvedemel hvis du har det, det er med til at give sprøde småkager. Kagehvedemel har et lavere proteinindhold end hvedemel beregnet til brødbagning, og det er altså det bedste at bruge hvis du har det.Smør - Vælg rigtigt smør og ikke et blandingsprodukt.Kokosmel - Kokosmel er essentielt i denne opskrift. De skal smage af kokos ellers er det ikke rigtige fedtebrød.Romessens - Vi bruger romessens, men du kan også vælge rigtig mørk rom hvis du synes.
Forberedelse af dejen
Du kan godt lave dejen og lægge den i køleskabet dagen før. Den er dog så hurtig at lave, at det næsten ikke kan betale sig. Hvis den har ligget i køleskabet, så tag den ud en halv time før du skal bage, så smørret kan blive lidt blødt igen og dejen kan rulles ud.
Opbevaring
Opbevar de færdige småkager i en tætsluttende kagedåse. Her kan de holde sig flere uger.