De fleste af os kender fedtebrød, men har du prøvet dem med citron? Det er små lækre julesmåkager med kokos i, og så med en skøn citronglasur på toppen. De både smager godt, og så er de virkelig nemme og hurtige at lave. Vil du bage en frisk julesmåkage, så er disse helt perfekte.
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 50stk
Ingredienser
150ghvedemel
½tskhjortetaksalt
150gsmør
80gsukker
80gkokosmel
1tskcitronskal, saften bruges til glasur
Glasur:
150gflormelis
Citronsaft
Vand, eventuelt
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
Bland hvedemel og hjortetaksalt, og smulder smørret heri. Du kan med fordel bruge røremaskinen til det.
150 g hvedemel, ½ tsk hjortetaksalt, 150 g smør
Tilsæt sukker, kokosmel og citronskal, og saml dejen. Det er nemmest at gøre med hænderne, da varmen fra hænderne gør smørret blødt. Dejen er fedtet, det skal den være.
80 g sukker, 80 g kokosmel, 1 tsk citronskal
Del dejen i 4 dele, og tril hvert stykke til en pølse der er lige så lang som bagepladens korte side.
Brug en kagerulle til at rulle pølserne til flade stænger på ½ cm i tykkelsen.
Bag stængerne ved 200 grader almindelig over- og undervarme i 10 minutter til de er gyldne i kanten.
I mens kagerne bages, røres glasuren sammen. Flormelis røres sammen med citronsaft indtil glasuren er tyk og sej. Tilsæt eventuelt lidt vand hvis nødvendigt. Glasuren skal være tykkere end normalt, da den skal på de varme kager, så den vil flyde lidt ud.
150 g flormelis, Citronsaft, Vand
Når kagerne er færdigbagte, tages pladen ud af ovnen, og glasuren smørres ud på toppen af stængerne.
Mens de stadig er lune skæres stængerne på skrå i snitter på cirka 1,5 cm i tykkelsen, og småkagerne lægges på en bagerist for at køle ned.
Når fedtebrødene er helt afkølede kan de opbevares i en kagedåse.
Noter
Ingrediensnoter
Smør - Helt almindeligt smør, men det skal være rigtig smør og ikke et blandingsprodukt.Hvedemel - Du kan bruge den hvedemel du har i skabet. Når du skal bage småkager er det en fordel at bruge hvedemel uden alt for højt proteinindhold. Det giver de sprødeste småkager.Flormelis - Du skal bruge flormelis til glasuren.Citron - Vælg økologiske citroner, da du både skal bruge skallen og saften. Du kan også laver småkagerne med lime, appelsin eller andre citrusfrugter.
Opbevaring
Småkagerne opbevares i en lufttæt kagedåse. Husk først at pakke dem ned når de er helt afkølede og glasuren er helt tør.
Forberedelse
Du kan sagtens lave dejen dagen før. Opbevar den i køleskabet indtil 30 minutter før den skal bages.