Den klassiske Amerikanske juledrik med kanel, vanilje, nelliker og muskatnød. Det er en dejlig drik i juletiden, og den kan serveres med eller uden alkohol, så børnene kan også sagtens være med her.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Køleskab 1 timet
Samlet tid 1 timet20 minuttermin
Antal 4glas
Ingredienser
6æggeblommer
100gsukker
5dlmælk
½vaniljestang
½tskkanel
4nelliker, hele
1knspsalt
2 ½dlpiskefløde
½tskmuskatnød, fintrevet
Til servering
1dlpiskefløde
Muskatnød, fintrevet
4Kanelstænger, kan undlades
Alkohol til servering (kan undlades)
Mørk rom, 1-2 cl pr glas
Bourbon, 1-2 cl pr glas
Sådan gør du
Pisk æggeblommerne luftige med en elpisker. Tilsæt sukkeret lidt af gange mens du stadig pisker, og fortsæt til du har en luftig æggesnaps.
6 æggeblommer, 100 g sukker
Varm mælk op i en gryde sammen med kornene fra vaniljestangen, stødt kanel, de hele nelliker og salt. Varm mælken op til den når kogepunktet, og tag den så er varmen.
5 dl mælk, ½ vaniljestang, ½ tsk kanel, 4 nelliker, 1 knsp salt
Hæld mælkeblandingen igennem en si og langsomt over i æggesnapen mens du pisker i blandingen. Når alt mælkeblandingen er tilsat, hældes det hele igen over i gryden, og sættes tilbage på varmen.
Opvarm langsomt blandingen indtil den tykner lidt. Brug gerne et termometer for at opnå den rette temperatur, den skal op på 65 grader, men det er vigtigt at holde øje, og røre i blandingen under opvarmning. Kommer den over 70 grader kan du risikere at æggene koagulerer, og så får du æggeklumper i i drink.
Tag gryden af varmen når mælkeblandingen når 65 grader. Når mælken er taget af varmen, tilsættes muskatnød og fløde.
2 ½ dl piskefløde, ½ tsk muskatnød
Nu skal din eggnog på køl. Den skal stå i køleskabet minimum 1 time, men meget gerne længere. Smagen bliver bedre hvis den får lov at stå natten over i køleskabet.
Servering
Fordel den kolde eggnog i glas, og pisk fløden til skum og pynt med den på toppen af drikken. Riv et drys muskatnød ud over, og pynt eventuelt med en kanelstang.
1 dl piskefløde, Muskatnød, 4 Kanelstænger
Vil du lave eggnog med alkohol, så bland 1-2 cl mørk rom eller bourbon i glasset med din eggnog, og server med flødeskum, muskatnød og kanelstang som beskrevet herover.
Mørk rom, Bourbon
Noter
Ingrediensnoter
Æg - Jo den er god nok, der skal æg i, som navnet jo også antyder. Det er æggeblommer du skal bruge.Mælk og fløde - Vi laver det på en blanding af mælk og fløde. Det giver den perfekte cremethed i den færdige eggnog. Vi bruger som regel sødmælk hvis vi har det, men letmælk eller minimælk er også helt fint.Vanilje - Brug kornene fra cirka en halv almindelig stang. Du kan også bruge en halv teske vaniljepulver eller vaniljepasta. Hvis du kun har vaniljesukker, så kan du erstatte en halv spiseske sukker med vaniljesukkeret.Muskatnød - Muskatnød er karakteristisk for eggnog, så det skal du ikke springe over. Vi købe hele muskatnødder og river dem på et lille rivejern, det giver den bedste smag. Hvis du hellere vil, kan du også købe stødt muskatnød i supermarkedet.Nelliker - Det er hele nelliker du skal bruge, og de skal give lidt smag til mælken. De bliver siet fra inden du skal lave den færdige drink.
Servering
Eggnog serveres kold, og du kan servere den som den er uden alkohol eller tilsætte mørk rom eller bourbon. Vi serverer den altid uden alkohol, og så kan folk selv lige tilsætte lidt alkohol til deres eget glas hvis de har lyst.Hvis du kun skal lave til voksne, kan du hælde alkohol i inden du sætter den på køl. Men det er jo selvfølgelig kun hvis alle vil have alkohol i deres drink.Pynt: Pynt glassene med sukkerkant eller knuste slikstokke, og pynt på toppen med flødeskum, et drys muskatnød og en stang kanel.
Holdbarhed
Det kan i hvert fald holde en 4-5 dage i køleskabet. Vi anbefaler at du laver den dagen før den skal serveres, så den kan stå og trække smag natten over i køleskabet.