Nem opskrift på små citronmåner bagt som muffins. De er skønne at dele ud til børnefødselsdagen, til at pakke i picnickurven eller til at servere som lækre påskemuffins.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Pyntning 10 minuttermin
Samlet tid 45 minuttermin
Antal 12stk
Udstyr
Muffinsform
Ingredienser
Citronmuffins
200gSmør, blødt
200gSukker
1tskvaniljepasta, eller korn fra vaniljestang
4Æg
1Citron, skallen (saften bruges også)
½dlcitronsaft
200gHvedemel
1tskbagepulver
Glasur
150gflormelis
1spskcitronsaft
1tskfrugtfarve, gul
1æggehvide, måske mindre
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180 grader almindelig over- og undervarme.
Pisk blødt smør og sukker luftigt. Tilsæt vaniljepasta, og herefter piskes et æg i af gangen.
200 g Smør, 200 g Sukker, 1 tsk vaniljepasta, 4 Æg
Tilsæt nu revet citronskal og citronsaft, og bland dejen.
1 Citron, ½ dl citronsaft
Sigt hvedemel og bagepulver ned oveni, og vend forsigtigt dejen rundt til den er jævn, undgå at slå for meget luft ud af den.
200 g Hvedemel, 1 tsk bagepulver
Fordel dejen i muffinsforme, de skal fyldes cirka ¾ op.
Bag dine muffins i ovnen i 20-25 minutter ved 180 grader over- og undervarme. Tjek med en nål eller gaffel om kagen er gennembagt, og lad dem efterfølgende køle ned på en rist.
Når kagerne er afkølede, kan de pyntes med glasur.
Glasuren laves ved at røre æggehvide, flormelis, citronsaft og gul frugtfarve sammen.Start med at komme flormelis i en skål. Tilsæt så citronsaft og gul frugtfarve, og til sidst kommes æggehviden gradvist i, indtil du har den ønskede konsistens. Rør glasuren godt indtil den bliver lidt sej i det, og fordel den på de afkølede muffins.
Citroner - Citroner skal der selvfølgelig til. Det bliver kun godt med rigtige citroner. Køb nogle økologiske citroner, da du skal bruge både saft og skal i denne opskrift.Æggehvide - Glasuren til vores citronmåne-muffins laver jeg på æggehvide. Det er for at få en lidt tykkere glasur, som man kender fra den velkendte citronmåne. Du kan bruge pasturiserede æggehvider hvis du foretrækker det, eller bare lave traditionel glasur på kogende vand hvis du vil.
Tips til dejen
Tag smør og æg ud af køleskabet i god tid inden du skal bage. Gerne nogle timer før, så det får stuetemperatur inden du skal i gang med dejen. Hvis æggene er for kolde vil du opleve af dejen kan skille. Hvis det sker, kan du samle dejen igen ved at køre den på en foodprocessor.
Konsistens på glasuren
Undgå at glasuren bliver for tynd, så vil den løbe af kagerne. Kom derfor æggehviden i lidt af gangen til glasuren er tyk og sej, men stadig så flydende at den kan smøres ud på kagen.
Opbevaring
Opbevar dine kager i lufttæt emballage. De skal ikke opbevares i køleskabet, men eventuelt i et køligt viktualierum eller lignende. Her kan de fint holde sig nogle dage.
Frysning
Kagerne kan fint fryses ned. Hvis du ved på forhånd du vil fryse dem, så vent med at komme glasur på. Glasuren kan godt fryses men den vil miste noget af sin blankhed ved frysning.