Seje og saftige æltefri italienske boller. Bland dejen om aftenen, og så kan du bage bollerne når du står op næste morgen. De er nemme og smager fantastisk godt.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Hviletid 8 timert
Samlet tid 8 timert20 minuttermin
Antal 9boller
Ingredienser
350gvand
3ggær
11gfint salt
3gsukker
400ghvedemel
Sådan gør du
Lav gerne dejen direkte i en stor plastbøtte eller en skål med låg. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og sukker. Pisk godt til alt er opløst. Tilsæt så melet, og vend dejen forsigtigt rundt indtil alt melet er vådt. Du må endelig ikke ælte dejen! Kom låget på bøtten eller skålen og lad dejen stå i 7-9 timer ved stuetemperatur inden du går videre.
350 g vand, 3 g gær, 11 g fint salt, 3 g sukker, 400 g hvedemel
Opvarm ovnen til 275 grader varmluft, sæt en bageplade i bunden af ovnen.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord (brug meget mel, da dejen er ret blød). Hak 9 boller ud af dejen, og form dem let med meget våde hænder. De må gerne være rustikke i udseendet. Sæt dem på et stykke bagepapir.
Træk bagepapiret over på den varme bageplade, og bag bollerne i 12-15 minutter ved 275 grader varmluft indtil de er gyldne, sprøde og lyder hule når du banker dem under bunden.
Lad bollerne køle lidt af på en rist, og server dem lune eller afkølede.
Noter
Ingrediensnoter
Hvedemel - Vælg gerne en type med højt proteinindhold. Det kunne for eksempel være en god bagehvedemel eller manitoba.
Frysning
Bollerne kan sagtens fryses ned hvis I ikke får spist dem alle.