Det er nemt at lave chokoladepinde til varm kakao. Du kan pynte dem som du har lyst til, og så er det altid nemt og hurtigt at lave en kop varm chokolade.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 8stk
Udstyr
Silikoneform
Ispinde
Ingredienser
100ghvid chokolade
150gmørk chokolade
30gminiskumfiduser, eller almindelige klippet i mindre stykker
Krymmel
Sådan gør du
Start med at temperere den hvide chokolade. Hak ⅔ af chokoladen groft og den sidste ⅓ fint. Smelt den grofthakkede del i mikroovnen eller over vandbad. Rør rundt hvert 15. sekund hvis du bruger mikroovn. Når chokoladen akkurat er smeltet, røres den finthakkede chokolade i, og chokoladen er nu klar til brug.
100 g hvid chokolade
Fordel den hvide chokolade i silikoneformene, og lad den sætte sig. Sæt den eventuelt i køleskabet hvis det skal gå hurtigere.
Temperer nu den mørke chokolade på samme måde.
150 g mørk chokolade
Fordel den smeltede mørke chokolade oven på den størknede hvide, og sæt en pind i hver form. Det er nemmest hvis chokoladen lige har stået et par minutter inden du stikker den i.
Pynt på toppen med skumfiduser og krymmel eller pynt efter eget valg.
30 g miniskumfiduser, Krymmel
Ved servering sættes chokoladepinden i en kop, og der hældes cirka 1,5 dl varm mælk hen over.
Noter
Ingrediensnoter
Chokolade - Vælg en mørk chokolade og en hvid chokolade eller en kombination af mælkechokolade og mørk chokolade. Det er helt op til dig.Pynt - Jeg har brugt en kombination af skumfiduser og forskellige slags krymmel. Brug den pynt du synes om, eller den du har derhjemme.
Formen
Du skal bruge en form til at støbe din chokolade i. Jeg har brugt en silikoneforn til minicanelles og ikke fyldt dem helt op. Du kan bruge andre typer af silikoneforme, isterningebakker eller sågar små shots glas. Formen skal selvfølgelig være godkendt til fødevarer.
Servering
Når du skal servere den varme chokolade, sætter du pind med chokolade i en kop, og hælder varm mælk over. Brug pinden til at røre rundt, og vupti, så er der lækker varm chokolade.
Opbevaring
De færdig chokoladepinde bør opbevares køligt men ikke i køleskabet. Læg dem i en lufttæt bøtte eller kagedåse.
Brug som værtindegave
Pynt eventuelt pindene med en sløjfe, og pak dem i cellofanposer hvis de skal gives som en gave. De er skønne som værtindegave til jul eller en lille adventsgave til en du vil glæde.