Gammeldags bløde åbne fastelavnsboller med fyld af vaniljecreme og hindbærsyltetøj. Så bliver det altså ikke meget bedre. Server de lækre hjemmebagte fastelavnsboller for familien, de vil med garanti være et hit. Du kan selvfølgelig også fylde dem med andet fyld hvis du har lyst.
Forb. tid 45 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Hævetid 1 timet15 minuttermin
Samlet tid 2 timert15 minuttermin
Antal 12stk
Ingredienser
Boller
25ggær
2dlsødmælk
2Æg
½tsksalt
60gSukker
½tskStødt kardemomme
450gHvedemel
100gSmør, blødt
Bagefast kagecreme
½vaniljestang
35gSukker
1Æg
2spskmaizena
2 ½dlsødmælk
Andet
1dlhindbærsyltetøj, gerne bagefast
50gflormelis
Vand, kogende
1spskkakao
Sådan gør du
Kagecreme
Start med at lave kagecremen, da den skal have tid til at sætte sig på køl.
Flæk vaniljestangen og kom kernerne, den tomme vaniljestang, og alle de andre ingredienser til kagecremen i en gryde, og pisk godt sammen mens cremen koges op.
½ vaniljestang, 35 g Sukker, 1 Æg, 2 spsk maizena, 2 ½ dl sødmælk
Lad cremen koge et par minutter til den tykner og bliver jævn og glat. Kom cremen over i en skål, og lad den køle af et øjeblik. Læg husholdningsfilm ovenpå cremen (lige ovenpå cremen, ikke på skålen), og sæt skålen i køleskabet, så cremen kan sætte sig. Du kan med fordel lave dem et par timer før den skal bruges.
Inden cremen fyldes i fastelavnsbollerne, piskes den godt igennem.
Boller
Lun mælken og opløs gæren i den lune mælk.
25 g gær, 2 dl sødmælk
Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme, og herefter hvedemelet lidt af gangen. Ælt dejen godt, brug gerne røremaskinen. Når dejen er jævn, tilsættes blødt smør i tern, og æltes ind i dejen. Ælt dejen til den slipper skålen, det tager cirka 15 minutter på røremaskinen. Herefter skal dejen hæve 30 minutter i skålen.
2 Æg, ½ tsk salt, 60 g Sukker, 450 g Hvedemel, 100 g Smør, ½ tsk Stødt kardemomme
Del dejen i 12 lige store dele, og form boller. Lav en fordybning midt i hver bolle.
Fyld 6 af bollerne med kagecreme og 6 med syltetøj, og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse på en bageplade beklædt med bagepapir. Det tager cirka 45 minutter hvis de hæver et lunt sted.
1 dl hindbærsyltetøj
Bagning
Opvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
Bag bollerne midt i ovnen i 12-14 minutter ved 200 grader over- og undervarme til de er gyldne og gennembagte.
Lad bollerne køle ned på en rist, de må ikke være for varme når glasuren kommes på, for så vil den smelte og glide af bollerne.
Pyntning
Når bollerne er kølet lidt ned, kan de pyntes med glasur. Glasuren røres sammen af flormelis og lidt kogende vand. Halvdelen kan eventuelt laves som brun glasur ved at tilsætte kakao. Du kan også tilsætte frugtfarve hvis du vil have en anden farve glasur.
50 g flormelis, Vand, 1 spsk kakao
Pynt bollerne med glasur, og server dem straks når glasuren er tør.
Noter
Ingrediensnoter
Kardemomme - Jeg synes at kardemomme hører sig til i fastelavnsboller som disse, men hvis du ikke kan lide det, kan det springes over.Smør - Der skal smør i bollerne for at gøre dem lækre og bløde. Du skal bruge helt almindeligt smør, og ikke et blandingsprodukt.Bagefast kagecreme - Man kan flere steder købe pulver til bagefast kagecreme der bare skal piskes op med mælk. Men faktisk er det virkelig nemt at lave det selv.Syltetøj - Hvis du har bagefast syltetøj så brug det. Man kan også bruge almindeligt syltetøj, men man kan risikere at det flyder ud under bagningen.Glasur - Glasuren laves af flormelis blandet med kogende vand. Du kan også tilsætte kakao for at lave brun glasur, eller frugtfarve for at lave andre farver.
Opbevaring
De færdigbagte fastelavnsboller er bedst når de er nybagte. Så jeg vil anbefale at spise dem på dagen de er bagt. Hvis du vil gemme rester til dagen efter, bør de opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur for at undgå at de bliver for tørre.