Nem og lækker opskrift på let bitter appelsinmarmelade med skal. Den smager fantastisk godt til ost, enten til et ostebord eller på en franskbrødsmad med en god ost.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Samlet tid 40 minuttermin
Antal 1glas
Ingredienser
3appelsiner
1citron
1vaniljestang
300gsukker
Sådan gør du
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom den tomme vaniljestang, vaniljekornene og sukkeret op i en gryde.
1 vaniljestang, 300 g sukker
Brug en tyndskræller og skæl den yderne skal af appelsinerne. Pas på ikke at få den hvide hinde med. Skær skrællen i små tern. Skær den hvide hinde væk, og skær herefter appelsinkødet ud i små tern, og kom både appelsinkød og skal op i gryden.
3 appelsiner
Riv det gule af citronskallen fint på et rivejern. Undgå at få den hvide hinde med. Skær den hvide hinde fra, og skær citronkødet ud i små stykker. Kom appelsinkød og fintrevet skal op til de andre ting i gryden.
1 citron
Bring det hele i kog, og lag det småsimre 15 minutter under låg.
Tag herefter låget af, og lad marmeladen koge ind i cirka 15 minutter eller til du er tilfreds med smag og konsistens. Sæt eventuelt en teskefuld på en kold tallerken og sæt den i køleskabet og tjek om den er så tyk som du ønsker det, ellers kan du koge den lidt længere. Jo længere du koger den ind, jo tættere og mere bitter bliver den i smagen, så smag dig frem undervejs.
Kom den færdige marmelade på et stort skoldet glas, der er skyllet i spiritus eller atamon. Når marmeladen køler ned vil den sætte sig og blive tyk.
Noter
Holdbarhed og opbevaring - Marmeladen holder længe hvis du opbevarer den mørkt og køligt, i hvert fald 3 måneder og sikkert også længere. Efter glasset er åbnet, bør den stå i køleskabet.