Opskrift på fransk nougatLækker og nem hjemmelavet fransk nougat, som er en sej, hvid nougat med lækker smag af honning og med mandler og pistacienødder i. Den er fantastisk at servere i konfektskålen til jul, og du kan sagtens selv lave den.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Køleskab 30 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 30stykker
Ingredienser
150gsukker
100ghonning
100gglukosesirup
80gvand
65gæggehvider
100gmandler
50gpistaciekerner
1dlflormelis, til form og udskæring
Sådan gør du
Rist mandler og pistaciekerner ed 180 grader almindelig over- og undervarme i 10 minutter. Herefter tages nødderne ud og køler ned indtil de skal bruges. Gå samtidig i gang med nougatmassen.
100 g mandler, 50 g pistaciekerner
Kom sukker, honning, glukosesirup og vand i en gryde, og varm det op til 150 grader. Det tager ret lang tid at varme op fra 110-150, så du skal have god tålmodighed. Blandingen bliver gylden og tykner, men det er en god ide at bruge et sukkertermometer for at få den helt rigtig temperatur, og dermed konsistens.
150 g sukker, 100 g honning, 100 g glukosesirup, 80 g vand
Når temperaturen nærmer sig 150 grader, piskes æggehviderne helt stive i en røremaskine eller med elpisker. De skal være så stive at du kan vende skålen på hovedet.
65 g æggehvider
Hæld langsomt den varme honninglage i de stiftpiskede æggehvider i en tynd stråle mens du fortsat pisker. Når alt lagen er tilsat, piskes 5-10 minutter til du har en jævn og sej marengsmasse, der stadig er lidt lun.
Vend mandler og pistaciekerner i massen.
Læg et stykke bagepapir i en form på cirka 20x20 cm, og drys bunden med lidt flormelis. Hæld den lune nougatmasse i formen, og drys lidt flormelis på toppen. Læg et stykke bagepapir over, og jævn overfladen ud.
1 dl flormelis
Sæt nougaten på køl i minimum 6 timer, men gerne til dagen efter.
Når nougaten er helt kold, skæres den ud i firkanter. Vend stykkerne i lidt flormelis så de ikke klistrer, og opbevar dem på køl til de skal spises.
Noter
Opbevaring og holdbarhed: Jeg kommer den franske nougat i en lufttæt beholder og sætter den i køleskabet. Her kan den holde i hvert fald nogle uger, og sikkert meget længere. Jeg lægger nougaten i flere lag, med madpapir i mellem, så den ikke klistrer sammen.Nødder og mandler: Mandler og pistacienødder er vist ret klassisk i fransk nougat, men du kan også prøve med andre typer af nødder. Valnødder, hasselnødder eller måske peanut er også lækre valg.