Opskrift på hindbærtærte med frangipaneNem tærte med mandler og friske hindbær. Bunden er en sprød mørdej, og tærten er fyld med sød frangipane med mandler, og selvfølgelig lækre hindbær. Server den med vaniljeis, crame fraiche eller flødeskum.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 50 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 8personer
Ingredienser
250ghindbær
Mørdej
150gsmør
250ghvedemel
50gflormelis
1knspsalt
1æg
Frangipane
100gmandler
1vaniljestang
100gsmør, blødt
100gsukker
2æg
Sådan gør du
Mørdej
Start med at lave mørdejen, da den skal i køleskabet inden bagning.
Smuldr smørret i hvedemelet. Det kan du gøre hurtigt ved at bruge foodprocessoren. Tilsæt flormelis og salt, og saml hurtigt dejen med et æg. Det er vigtigt ikke at ælte dejen, den skal kun lige samles.
150 g smør, 250 g hvedemel, 50 g flormelis, 1 knsp salt, 1 æg
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og læg dejen i køleskabet i 30-60 minutter.
Tænd ovnen på 190 grader almindelig over- og undervarme.
Tag mørdejen ud af køleskabet, og læg den i en smurt tærteform på 25 cm i diameter. Prik mange huller i bunden med en gaffel, så dampen kan slippe ud. Læg et stykke bagepapir ovenpå tærtedejen og fyld tærten med bagekugler, tørrede bønner eller grødris, og blindbag tærten i 20 minutter ved 190 grader.
Forbered i mens hindbær og frangipane.
Fyld
Vask hindbærrene, og læg dem på et stykke køkkenrulle så de kan dryppe af.
250 g hindbær
Hak mandlerne og kernerne fra en vaniljestang helt fint i en blender eller en minihakker.
100 g mandler, 1 vaniljestang
Pisk smør og sukker luftigt med en elpisker. Tilsæt herefter et æg af gangen, og pisk godt efter hvert æg.
100 g smør, 100 g sukker, 2 æg
Vend forsigtigt mandelmelet sammen med æg, sukker og smør.
Samling
Når tærtebunden er blindbagt, fjernes bagekuglerne samt bagepapiret, og tærtebunden fyldes med frangipanemassen. Læg herefter hindbærrene ovenpå, og tryk dem let ned i frangipanen.
Bag tærten 30 minutter ved 190 grader almindelig over- og undervarme.
Når tærten er færdigbagt, tages den ud af formen, og køles ned på en rist.
Server din hindbærtærte med vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum