Opskrift på reverse seared oksecuvetteLækker måde at tilberede en dejlig cuvettesteg på. Ved at bruge denne metode får du en perfekt rosastegt steg, som smager skønt med pommes frites eller andre kartofler og en god bearnaise sauce.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 1 timet20 minuttermin
15 minuttermin
Samlet tid 1 timet45 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
1300goksecuvette
Olivenolie
Salt
Peber
Sådan gør du
Tag cuvetten ud fra køl en halv times tid inden den skal på grillen. Skyl den i koldt vand og dup den derefter tør med køkkenrulle.
1300 g oksecuvette
Puds den for sener og fedt på bagsiden og rids fedet på oversiden i tern eller diagonalt, dog uden at skære ned i kødet. Gnid den i olie og derefter i groft salt og peber efter smag.
Salt, Peber, Olivenolie
Grillen forvarmes til 125 grader sat op til indirekte varme.
- Hvis du skal grille på en kul eller gas grill benyttes en røgboks, eller røg flis under tilberedningen for at give cuvetten et strejf af røg. - Benytter du en træpillegrill kommer der røg helt af sig selv.
Cuvetten kommes nu på grillen og der placeres en temperatursonde i den tykkeste del. Alternativt kan man tjekke temperaturen undervejs med et almindeligt stegetermometer.
Grill nu cuvetten til kernetemperaturen er 56 grader. Når temperaturen er nået, tages kødet af grillen og stilles til siden på et skærebræt eller lignende. Lad være med at dække den til eller pakke den ind. Varm nu grillen op til højeste varme. - Griller du på en kulgrill kan du 15-20 minutter før cuvetten tages af varme en portion kul op i en grill starter, så du hurtigt kan hæve varmen.
Når grillen er helt varm brunes cuvetten hurtigt af over direkte varme. Når den er brunet af stilles den utildækket på et skærebræt og skal nu trække i ca. 15 minutter inden den skæres ud og serveres. - Husk at skære skiverne på tværs af kødfibrene.