Opskrift på små smørstegte kartofler med persilleDisse lækre sommerkartofler, er perfekte til et godt stykke kød fra grillen eller til fisk eller kylling. De er nemme at lave, og så elsker hele familien dem. Du kan med fordel bruge nye kartofler, men alle små kartofler fungerer fint til opskriften.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
1kgkartofler, små, gerne nye
Vand
3tsksalt, til kogevandet
50gsmør
1dlfrisk persille, hakket
1tsksalt
Sådan gør du
Vask og skrub kartoflerne, og kom dem i en gryde. Kom vand over så det lige akkurat dækker kartoflerne.
Kog vandet med kartoflerne op, skru ned når vandet koger. Lad kartoflerne koge til de lige akkurat er møre. Det tager 10-15 minutter alt efter størrelsen på kartoflerne. Stik i dem med en kniv, for at mærke om de er færdige. De skal slippe kniven.
Når kartoflerne er færdigkogte hældes de i et dørslag og damper af. De må gerne stå og køle lidt ned hvis du er i god tid.
Varm en pande eller gryde op til middel varme, og smelt smørret. Tilsæt så de kogte kartofler.
Lad kartoflerne stege i cirka 8-10 minutter til de er gyldne.
Tag gryden af varmen, og tilsæt hakket persille samt salt. Nu er kartoflerne klar til servering.