Opskrift på original spaghetti bolognese - den klassiske italienske pasta med kødsovs
Udskriv Pin
0 fra 0 stemmer

Spaghetti bolognese opskrift

Original italiensk spaghetti med kødsovs!
Ret Hovedret, Hverdagsmad
Køkken Italiensk
Keyword Simremad
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 4 timer
Samlet tid 4 timer 20 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Bolognese

  • 1 dl olivenolie
  • 200 g bacon skåret i tern
  • 1 stort løg finthakket
  • 1 stilk bladselleri finthakket
  • 1 stor gulerod finthakket
  • 500 g hakket oksekød
  • 3 dl tomatpure
  • 5 dl bouillon
  • 2-3 dl rødvin
  • 1 knsp muskatnød fintrevet
  • Salt og peber

Tilbehør

  • 500 g spaghetti ca
  • parmesan revet

Sådan gør du

  • Halvdelen af olien opvarmes i en gryde, (sørg for at bruge en god tykbundet gryde da den fordeler varmen bedre). Den finthakkede bacon tilsættes og steges til det er gyldenbrunt. 
  • Tilsæt løg, gulerod og bladselleri og steg det sammen med det gyldne bacon over lav varme i ca. ti minutter, husk at røre i gryden.
  • Så skal der skrues op for varmen og det sidste olie tilsættes, når gryden er godt varm igen tilsættes de 500 g hakkede oksekød, det findeles og steges med til det er brunet godt af.
  • Så skal de sidste ingredienser i, bouillon, tomatpuré, rødvin og den revne muskatnød tilsættes og det smages til med salt og peber.
  • Nu skal det hele bringes op til kogepunktet og derefter skal det stå og hygge sig i gryden under låg ved svag varme i mindst 4 timer. Hvis det koger for meget ind kan der spædes op med vand eller lidt bouillon.
  • Ventetiden kan være svær når duften breder sig, men den lange kogetid er med til at trække al smag ud af ingredienserne og jo længere den koger, desto kraftigere bliver den i smagen. 
  • Tag låget af gryden den sidste time, så det koger godt ind. Rør i gryden ind i mellem så det ikke brænder på!
  • Server med friskkogt pasta og reven parmesan.