Opskrift på hjemmelavede sukkerøjneDet er både nemt, sjovt og billigt selv at lave spiselige øjne til kager der skal være søde, sjove eller uhyggelige. De er perfekte til halloweenkager eller småkager med uhyggelige øjne. Tag familien med i køkkenet og lav nemt Jeres egne sukkerøjne.
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 1 timet
Samlet tid 1 timet30 minuttermin
Antal 100stk
Ingredienser
40gæggehvide, svarende til cirka 1 æggehvide
150gflormelis
Evt. lidt vand
Sort pastafarve, eller frugtfarve
Sådan gør du
Pisk æggehvide og sukker godt. Du kan med fordel bruge en håndmixer. Det skal piskes cirka 5 minutter til massen bliver sej og danner toppe. Hvis konsistensen er for tyk, kan du tilsætte en lille smule vand.
Del glasuren i to dele. 3/4 skal forblive hvid, og den sidste 1/4 skal farves sort med pastafarve.
Kom herefter begge farver i to forskellige sprøjteposer, og klip et lille hul i enden af posen.
Sprøjt først hvide halvkugler på en bageplade beklædt med bagepapir. Sprøjt derefter en mindre sort prik ovenpå det hvide.
Nu kan du lade dine sukkerøjne tørre cirka et døgn på pladen, eller tørre dem ved 50 grader varmluft i ovnen i cirka 30-60 minutter alt efter hvor store øjnene er.
Opbevar de færdige sukkerøjne i en lufttæt beholder.
Noter
Konsistens:Konsistensen skal være så blød at den kan lave en blød halvkugle uden spidser, men ikke så blød at den flyder ud når den sprøjtes ud på pladen.