Dulce de Membrillo er et spansk kvædebrød, som smager super godt til ost. På dansk kaldes det ofte bare for kvædebrød, og det er en geleagtig fast sød paste af kvæder og sukker, som altså smager helt forrygende.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 1 timet30 minuttermin
Samlet tid 1 timet40 minuttermin
Antal 1portion
Ingredienser
1kgkvæder, renset vægt uden skræl
750gsukker
2 ½spskcitronsaft
2 ½dlvand
Sådan gør du
Skyl og rens kvæderne. Skræl dem, del dem i kvarte og fjern kernehusene.
1 kg kvæder
Kom kvæderne i en stor tykbundet gryde sammen med sukker, citronsaft og vand. Bring det i kog, skru ned for varmen til det simrer.
750 g sukker, 2 ½ spsk citronsaft, 2 ½ dl vand, 1 kg kvæder
Nu skal det stå og simre ved lav varme i ca. 1 ½ time, Husk at røre rundt med jævne mellemrum. Kvæderne skifter lige så stille og roligt farve til dyb rød undervejs.
Når temperaturen er 104-105 grader, tages gryden af varmen. Brug en stavblender til at blende det hele til en helt jævn masse.
Hvordan ved man om membrillo er færdigt?Det er en god ide at måle temperaturen med et sukkertermometer. Hvis du ikke har et termometer kan du se på farven og konsistensen. Den skal være helt dyb rød og du kan forsøge at sætte lidt membrillomasse på en kold tallerken og se om dem begynder at sætte sig.
Find et fad på ca. 20x20 cm frem, og smør det med et et tyndt lag olie. Hæld kvædemassen i formen, og lad den køle af ved stuetemperatur. Når det er kølet af dækkes det til med film, filmen skal helt ned og ligge på massen.
Stil fadet i køleskabet og lad det stå til i et døgn før membrilloen skæres ud i passende stykker. Nu er den klar til servering.
Noter
Opbevaring og holdbarhed
Kvædebrødet kan fint holde sig en måneds tid i køleskabet. Du kan også fryse det ned i mindre portioner, i fryseren kan det holde sig et års tid. Så er der altid lidt lækkert man kan tage op til ostebordet eller tapasanretningen.
Hvad skal jeg servere membrillo til?
Membrillo/kvædebrød er super lækkert til oste. Det smager lidt som en god aromatisk og sød marmelade, og den er fantastisk god til for eksempel en lagret manchego, blåskimmel eller en god dansk Ravost eller Vesterhavsost.