Den julede version af hindbærsnitter med en dejlig julemarmelade og toppet med glasur og frysetørrede hindbær. En dejlig og nem julekage, som både børn og voksne vil elske.
Smuldr smørret i hvedemelet. Jeg bruger en foodprocessor, så undgår man at arbejde for meget med dejen, og det er vigtigt når vi laver mørdej.
350 g hvedemel, 200 g smør
Tilsæt vanilje og flormelis, og saml hurtigt dejen med et sammenpisket æg. Undgå at ælte dejen.
1 tsk vaniljepasta, 120 g flormelis, 1 æg
Læg dejen på køl 1 time eller mere.
Tænd ovnen på 175 grader almindelig over- og undervarme.
Rul hurtigt dejen ud på et meldrysset bord til dejen er cirka 3 mm tyk. Udstik figurer, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Husk at lave to af hver figur, så de kan lægges sammen til sidst.
Bag dine mørdejsbunde i 13-15 minutter ved 175 grader over- og undervarme til de er let gyldne. Lad dem køle kort af på pladen, og læg dem derefter til afkøling på en rist.
Samling
Når bundene er afkølet, kan de pyntes og samles.
Pisk en tyk glasur af æggehivde og flormelis, og kom den i en sprøjtepose. Dekorer halvdejen af dine mørdejsbunde (dem der skal ligge øverst) med glasur, og drys med frysetørrede hindbær.
30 g æggehvide, 100 g flormelis, Frysetørrede hindbær
Kom en god skefuld marmelade på bundene, og læg toppene med glasur ovenpå. Nu er dine julesnitter klar til servering.
1 dl julemarmelade
Noter
Ingrediensnoter
Vanilje - Jeg bruger vaniljepasta, men du kan også bruge vaniljepulver eller korn fra en vaniljestang. Hvis du kun har vaniljesukker derhjemme, kan du også erstatte en spiseskefuld flormelis med vaniljesukker.Julemarmelade - Kagerne får den julede smag fra den marmelade der kommer inden i. Du kan nogle steder købe julemarmelade, men du kan nemt lave din egen. Find vores opskrift på julemarmelade her.
Opbevaring
Kagerne er sprødest når de lige er lagt sammen, så vent så længe du kan med at fylde dem. Hvis du har rester kan de fint gemmes nogle dage, de skal ikke i køleskabet, så bliver de bløde, men opbevar dem i en lufttæt beholder.