Her får du inspiration til lækre og sunde grillspyd med grøntsager. Du kan nemt skifte grøntsagerne ud med andre eller bruge grøntsager du har tilbage i grøntsagsskuffen og få tømt køleskabet. Grøntsagsspyddene pensles med en lækker grillmarinade med timian, der giver god smag til grøntsagerne.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4spyd
Ingredienser
3rødløg
1squash
1grøn peberfrugt
1rød peberfrugt, renset og skåret i passende stykker
1gul peberfrugt
Grillmarinade
3spskolivenolie
1spskcitronsaft
1spskbalsamicoeddike
3fedhvidløg, finthakket
1spskfrisk timian, finthakket
1tsksalt
1tsksukker
Peber, efter smag
Sådan gør du
Forberedelse
Kom træspyddene i et fad med vand en halv times tid før der skal grilles. Så holder de bedre til den høje varme på grillen.
Pil rødløget og skær dem i kvarte. Skær squash i skiver, og skær peberfrugterne i tern der passer med størrelsen på de andre grøntsager.
Forvarm grillen til ca. 200 grader sat op til direkte varme.
I mens grillen varmer op, forberedes spyd og grillmarinade.
Bland alle ingredienserne til grillmarinaden i en skål. Pisk dem sammen og stil marinaden til siden.
Når spyddene er klar, pensles de med marinaden. Kom derefter spydende på den forvarmede grill over direkte varme.
Nu skal spydende grilles i ca. 15 minutter, eller til grøntsagerne har fået noget farve. Husk at vende spyddene flere gange undervejs, så de bliver grillet på alle sider. - Du kan pensle med marinaden flere gange undervejs.
Når grøntsagerne er færdige, og der stadig er lidt bid i dem, er grillspydende færdige og klar til at servere med det samme.
Noter
Ingrediensnoter
Grøntsager - Her kan du bruge en blanding af alle de grøntsager du bedst kan lide. Vi kan især godt lide peberfrugt, rødløg og squash på grøntsagsspyd. Det giver både en masse god smag, og en masse fine farver til dine grillspyd.Marinade - Sådan nogle grøntsagsspyd må gerne få en god marinade. Det giver lidt ekstra god smag til grøntsagerne. Du kan selvfølgelig tilpasse marinaden som du bedst kan lide den, men vi er glade for en med balsamicoeddike, hvidløg og timian. Timian og grøntsager fungerer bare godt sammen.
Brug 2 træspyd
Grunden til at der anvendes 2 spyd er at det bliver nemmere at vende dem på grillen, og grøntsagsstykkerne drejer ikke rundt på spyddet.
Forberedelse
Du kan sagtens lave dine spyd i god tid, så kan du koncentrere dig om noget andet lige op til grilltid. Sæt bare grøntsagerne på spyd, og læg dem i køleskabet. Marinaden kan du også forberede, og så bare pensle på grøntsagerne lige inden de skal på grillen.
Servering
Server spydene til kød, fisk eller fjerkræ fra grillen. Du kan eventuelt tilpasse hvilke grøntsager du bruger efter hvad de skal serveres til.