De her cookies er den tykke amerikanske slags, og med lækre stykker af hasselnødder er de ikke til at stå for. De er nemme at lave, og altid et kæmpe hit.
Forb. tid 10 minuttermin
35 minuttermin
Samlet tid 45 minuttermin
Antal 15cookies
Ingredienser
150gsmør
115gbrun farin
110gsukker
2tskvaniljepasta
1æg
1æggeblomme
300ghvedemel
¼tsksalt, fint
½tskbagepulver
150ghasselnødder,
Sådan gør du
Start med at varme ovnen op til 180 grader almindelig over- og undervarme.
Smelt smørret i en gryde, og lad det køle ned.
150 g smør
Bland sukker og brun farin i en skål. Kom det smeltede smør i og pisk det grundigt sammen.
115 g brun farin, 110 g sukker
Tilsæt æg og æggeblomme, vaniljepasta og salt, og pisk det grundigt til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt derefter mel og bagepulver og bland det grundigt.
2 tsk vaniljepasta, 1 æg, 1 æggeblomme, 300 g hvedemel, ¼ tsk salt, ½ tsk bagepulver
Hak hasselnødderne groft, og rør dem i massen til det er grundigt blandet sammen.
150 g hasselnødder
Nu er det bagetid! Lav kugler af ca. 60 ml. (Jeg brugte et deciliter mål og fyldte det til lidt over halv) og placer dem på en bageplade med bagepapir, jeg havde plads til 9 på en plade. Tryk dem lidt flade, de flyder ikke så meget ud i ovnen.
Bag dine cookies i den forvarmede ovn ved 180 grader over- og undervarme i ca. 15-17 min. eller til de er gyldne i kanten. Pas på de ikke får for meget, så de bliver hårde. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt af på pladen inden de flyttes over til en rist.
Spis dem lune eller lad dem køle helt ned inden du pakker dem væk.
Noter
Opbevaring og frysning
Dejen er egnet til at fryse. Så kan du nemt tage nogle kugler cookiedej op af fryseren og bage dem når lækkersulten melder sig.Du kan også gemme dine cookies i en kagedåse eller anden lufttæt beholder. Her kan de fint holde sig hvis de ikke får fugt og bliver bløde. Opbevar dem mørkt og køligt, men ikke i køleskabet.