Start med at tage culottestegen ud af køleskabet. Pak den ud og skyl den under koldt vand. Dup den derefter tør med køkkenrulle. Puds den ren for sener og fedt i bunden. Lad den nu ligge tildækket ved stuetemperatur i en times tid.
Grillen forvarmes til 180 grader. Sat op til indirekte varme.
Når culotten er kommet op i temperatur ridses fedtet. Rids først på den ene led og derefter diagonalt på, så der kommer små fedttern. Pas på ikke at skære for dybt så du kommer ned i kødet. Gnid culotten ind i olie og hvidløg, Drys den med salt og peber over det hele.
Nu skal culotten på grillen og steges ved indirekte varme i ca. 45 minutter, eller til kernetemperaturen er 56 grader. Så burde den være medium og det er sådan vi foretrækker den.
Tag culotten af grillen og lad den hvile utildækket på en skærebræt i 20 - 25 minutter inden den skæres ud.