Opskrift på langtidsstegt flæskesteg i ovnEn flæskesteg skal være mør og saftig og have knasende sprøde svær. Du kan nemt lave en perfekt flæskesteg hver gang ved at langtidsstege den. Server med klassisk tilbehør som brunede kartofler, sovs og rødkål eller dit favorittilbehør.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 4 timert
Hviletid 15 minuttermin
Samlet tid 4 timert30 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
1flæskesteg
Salt, efter smag
5laurbærblade
1Lvand
1gulerod, skrællet og skåret i skiver
1løg, skrællet og skåret i kvarte
1dlkrydderurter, fx timian og persille
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 100 grader. Ovnen skal være sat op til over og undervarme, ikke noget med varmluft.
Flæskestegen forberedes. Sørg for at alle svær er skåret helt igennem. Hvis i skærer efter, så pas på ikke at skære ned i kødet.
Kom løg, gulerod samt bladselleri i et ildfast fad og placer det under flæskestegen i ovnen. Så kan man bruge alt det lækre saft og kraft til en god sauce.
Flæskestegen kommes i en holder eller en rist over et ildfast fad. Hæld nu en liter kogende vand over sværsiden, sørg for at gøre det stille og roligt , og sørg for at ramme alle svær.
Tør sværene af med køkkenrulle og gnid nu salt ned imellem sværene.
Del lauerbærbladene i 2 og stik dem ned i mellem sværene.
Placer nu flæskestegen midt i den forvarmede ovn og tilbered den i ca. 4 timer, eller til kernetemperauren er 62 grader.
Når kernetemperaturen er 62 grader skrues der op for varmen til 230 grader. Tilbered nu flæskestegen til sværen "Popper" op og bliver gylden og sprød. Samtidig skal du holde øje med kernetemperaturen, den bør ligge imellem 66 - 68 grader når du tager stegen ud af ovnen. Du kan alternativt tænde for grillen de sidste minutter stegen er i ovnen, hvis sværen lige mangler det sidste. men hold øje med den, det kan godt gå hurtigt til sidst.
Når sværene er blevet sprøde tages stegen ud og den skal herefter hvile ca. 15 min.