Opskrift på syltede små tomaterDet er virkelig lækkert at lave syltede tomater. De små søde og syrlige tomater er lækre som tilbehør til kødretter, som et syrligt pift i en grøn salat eller som tilbehør til tapas eller ostebordet. De er nemme at lave, og allerbedst hvis de er lavet med solmodne tomater fra drivhuset.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 5 minuttermin
Samlet tid 20 minuttermin
Antal 1glas
Ingredienser
500gcherrytomater
2dleddike
3,5dlsukker
1tsksalt
Sådan gør du
Kog vand op i en gryde. Kom tomaterne i når vandet koger, og kog dem 2 minutter til skallen slipper. Hæld vandet fra og flå tomaterne.
Kom tomaterne på rene skoldede og atamonskyllede glas eller i en bøtte hvis de skal spises hurtigt. Læg evt. lidt løvstikke, ramsløg eller andre krydderurter sammen med tomaterne, det giver en dejlig smag.
Kog eddike med sukker i en gryde, indtil sukkeret er smeltet og tilsæt salt. Hæld lagen over tomaterne og lad dem trække i køleskabet indtil de skal spises.
Det er en fordel at lave tomaterne et par dage før de skal spises, de har godt af at trække lidt i køleskabet for at intensivere smagen. De kan dog sagtens spises allerede efter de er kølet ned.