Tag smør ud af køleskabet i god tid, så det er blødt.
Tænd ovnen på 175 grader
Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen. Tilsæt herefter sirup og æg og pisk sammen.
Tilsæt salt, natron og krydderier og pisk til en ensartet masse.
Tilsæt til sidst melet og rør til en jævn dej. Den skal være meget klistret.
Brug 2 skeer til at forme kugler af dejen (på størrelse med en 5 krone). Tril alle kuglerne i sukker, og sæt dem på en bageplade (sæt 9 på hver plade med god plads i mellem, da de flyder meget ud i ovnen).
Bag småkagerne i 12-14 minutter midt i ovnen. Når de er flydt ud og er blevet gyldne er de færdige. Tag dem ud og lad dem køle af i 5 minutter på bagepladen inden de flyttes til en rist og køler helt af. Opbevar dem i kagedåser eller lufttætte beholdere.