2spskfrisk timian eller tørret, Husk at skylle friske krydderier grundigt inden brug!
4laurbærblade
Sådan gør du
Gnid andelårene grundigt ind i salt, timian samt peber, kom dem i en pose. Læg dem på køl i ca. 12 timer.
Når der er gået 12 timer tages andelårene ud og skylles grundigt i koldt vand. Tør dem derefter af i køkkenrulle eller et viskestykke.
Forvarm et sous vide bad til 75 grader.
Nu skal andelårene vakuumpakkes. Kom 2 andelår i en pose sammen med 2 stk. laurbærblade. Vakuumer og forsejl posen. Gentag processen med de 2 andre andelår.
Nu skal poserne ned i det varme vand og her skal de ligge ved 75 grader i 12 timer.
Efter 12 timer tages poserne op. Hvis man ikke skal spise dem lige med samme, kan de køles ned i is / vandbad og kan derefter opbevares på køl. Hvis man sørger for at køle dem hurtigt ned til ca. 5 grader. Så kan de godt holde sig rigtig lang tid på køl, jeg plejer dog at komme dem i fryseren hvis de skal gemmes i længere tid. Så kan man tø dem op i køleskabet når man skal bruge dem.
Når man skal tilberede andelårene, forvarmes ovnen til 220 -230 grader. Tag andelåre ud af poserne og placer dem på en bageplade med bagepapir, eller i et ildfast fad. Nu skal de stå i ovnen ca. 15 minutter, eller til det er blevet helt gyldne og lækre. Man kan evt. tænde for grillen lige for at give dem det sidste sprødhed.