Opskrift på blommekageLækker og svampet kage med blommer og mandelflager på toppen. Det er en skøn sensommerkage, som kan serveres som en dessert med vaniljeis til eller bare som eftermiddagskage eventuelt med creme fraiche eller flødeskum til.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 45 minuttermin
Samlet tid 55 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
8blommer
200gsmør
2æg
200gsukker
200ghvedemel
1tskbagepulver
1tskvaniljepasta, eller korn fra 1 vaniljestang
50gmandelflager, ristede
Sådan gør du
Forberedelse:
Ovnen forvarmes til 180 grader alm. ovn
Vask blommerne, del del på midten og fjern stenen. Halvdelen af blommerne skæres i mundrette tern, og den anden halvdel skæres i både til at lægge på toppen af kagen.
Dejen:
Smørret smeltes i en gryde, lad det køle af inden det skal bruges.
Kom æg og sukker i en skål og pisk det til det er let, hvidt og luftigt. Her er det altså en fordel med en el-pisker eller en røremaskine.
Derefter tilsættes hvedemel, samt bagepulver og det piskes igen til det er blevet en glat masse.
Tilsæt gradvist det smeltede afkølede smør samt vanilje imens der stadig piskes. Når dejen er helt glat, vendes ternene af blommer forsigtigt rundt i dejen.
Find en springform på ca. 22 cm. i diameter frem og smør den med smør. Drys den derefter med mel. Hæld nu dejen med blommestykkerne i formen og fordel den i jævnt lag.
Fordel blommebådene ud over toppen af kagen og tryk dem let ned.
Slut af med at drysse mandelflager ud over kagen.
Bagning:
Bag kagen i ca. 40-50 min i den forvarmede ovn. Her er det altså vigtigt at at stikke i kagen undervejs, ellers risikerer man at den bliver tør. Hænger der stadig dej på kniven når man stikker i kagen skal den have lidt mere tid i ovnen.
Når kagen er færdig, køles den inden den tages ud af formen.
Server den med cremefraiche eller vaniljeis, eller bare som den er.